SERIE: DET GLEMTE ØST

Enos indhandler fisk til den nye fiskefabrik i Tasiilaq:
– Nu kan jeg forsørge min familie 

Efter åbningen af den nye fiskefabrik i Tasiilaq kaster unge som Enos Kristiansen sig over havet. Her giver torskene nye muligheder – men den korte sæson og en defekt på fabrikken giver også udfordringer. 

Barselaj, Enos og Eliaser spotter en sildepisker, der cirkulerer rundt om båden, mens de hiver torsk op.
Offentliggjort

Disen ligger som en kold gylden dyne over Tasiilaq, da 22-årige Enos Kristiansen sejler afsted fra havnen tidlig morgen. 

- Det er godt vejr i dag, siger han. 

Disen ligger som en kold gylden dyne over Tasiilaq, da 22-årige Enos Kristiansen sejler afsted fra havnen tidlig morgen. 

- Det er godt vejr i dag, siger han. 

Kun 10 minutters sejlads senere er de ved fjordmundingen, hvor dønningerne som så ofte før er høje. Her stopper Enos for første gang motoren, og smider det store pilkesæt over rælingen. Det samme gør hans to matroser, de 16-årige tvillinger Barselaj og Eliaser. Et par minutter efter står de med dagens første kilo torsk i hænderne. Sådan er de fleste dage startet for de unge mænd, de seneste par måneder efter den nye fiskefabrik i Tasiilaq er åbnet. 

- Jeg kan lide at fiske, uanset hvordan vejret er – det er jo mit erhverv. Jeg kan købe mad, ting og tøj til hverdagen, så det hjælper meget, fortæller han.

SERIE: DET GLEMTE ØST

Sermitsiaq har været i Tasiilaq, og sætter gennem en række artikler i den kommende tid fokus på Tasiilaq-området. 

I artiklerne belyser vi nogle af de både udfordringer og muligheder, som de cirka 2.500 lokale oplever. 

Enos Kristiansen kaster en fisk i den orange fiskekasse. Det går stærkt, når Enos fanger fisk. Hver fisk er penge i pungen.

52.000 kroner på fire dage

 - De er små her, lad os sejle videre, slår Enos fast, inden de tre unge mænd bevæger sig videre i Poca 770 jollen på jagt efter de tunge torsk.

Sidste uge indhandlede Enos og hans matroser 3,7 tons torsk på 4 dage. Han får 14 kroner per kilo med hoved. Altså en gevinst på 52.000 kroner. Umiddelbart en god løn, men Enos låner båden, så der skal betales for den. Matroserne skal have løn. Da alle udgifterne sidste uge var betalt, stod han tilbage med 13.000 efter de fire dage.

- Jeg har en familie, jeg skal forsørge. Min kæreste går på GU i Qaqortoq, og da jeg skal flytte hen til dem, er jeg i gang med at samle penge sammen. Hvis vi ser på, hvad vi tjener på fire gode dage, så er det meget mere, end hvis jeg havde haft et normalt arbejde, siger han.

Solstjerner fra den glatte havoverflade reflekterer i Enos' Oakley briller, da han selvtilfreds hiver en torsk på længde med hans overkrop op af vandet, og kaster den i de orange fiskekasser. Han smiler til Barselaj, mens nabojollen næsten ikke kan holde snuden oppe af vandet for bare fisk.

- Fabrikken har haft en lidt uheldig start, da den hurtigt bliver fyldt op, og de har haft problemer med lynfryseren.

Enos Kristiansen

Enos fortæller, at de var ved at kæntre sidste uge. En reminder om at ikke alle dage er rolige og solrige som denne. På de gode dage er det rart og sjovt. På de dårlige skal man også ud.

Enos binder nye kroge på pilkesættet.

Uden båd ingen fisk

En dybrungent og slimet svump lyder da en torsk lander i fiskekassen. Lyden af penge for de tre unge gutter. Penge, der er blevet nemmere at tjene efter den nye fabrik er åbnet. 

- Det er dejligt, at vi kan indhandle mere. Nu kan vi fiske uden begrænsninger.

Enos Kristiansen

En fejl i fryseren på fabrikken betyder dog, at det kun er erhvervsfiskere, der må indhandle lige nu. En anden udfordring er den korte sæson, som løber cirka 4-5 måneder og fiskere som Enos skal derfor have en anden indtægt den resterende del af året. 

- Fabrikken har haft en lidt uheldig start, da den hurtigt bliver fyldt op, og de har haft problemer med lynfryseren. Når det sker, er der nogle gange lukket, og derfor er vi nødt til at blive på land, selvom vi kunne fiske, fortæller Enos. 

Virkeligheden for mange unge fiskere er, at det er svært at komme i gang, da det er umådeligt svært at få lån hos banken til at købe en båd. Noget som Enos også drømmer om, så han slipper for at skulle betale for den båd, han låner.

 - Jeg vil gerne have min egen båd og min egen bolig, slår han fast. 

Enos med den obligatoriske smøg i mundvigen, da han sejler afsted tidlig morgen fra Tasiilaq.

Fisk uden begrænsninger

De tre unge gutter kværner kolde kondi og kiks. Dagens frokost. Enos skifter kroge på det ene pilkesæt. Torskene er store i Tasiilaq-området, fortæller han. Større end andre steder han har fisket. 

Tidligere på ugen berettede en lokal erhvervsmand om fabrikkens store betydning for byen, og unge som nu drømmer om fiskeerhvervet. Unge som Enos, Barselaj og Eliaser. Ungdomskulturhuset håber også på sigt at lave en fiskeriuddannelse. Et lille lyspunkt i en by, hvor erhvervsrådet sammen med borgmester Avaaraq Olsen tidligere i år ellers råbte op om en række punkter, der var yderst kritisable for erhvervslivet i byen.

Enos Kristiansen og hans to matroser indhandler 444 kilo torsk.

- Det er dejligt, at vi kan indhandle mere. Og vi kan se, at fiskerne er blevet flere – det er også godt, at der er kommet mange nye fiskere. Nu kan vi fiske uden begrænsninger.  siger Enos. 

Dønninger fra havet løfter og sænker jollefiskerne i takt med torsk. Normalt er Enos først tilbage i Tasiilaq omkring klokken 19, hvor fabrikken lukker, men i dag skal han tidligere hjem, da hans andet job som skipper i et turistfirma også skal passes. 444 kilo bliver det til i dagens fangst. Mange er ligesom Enos både fisker og fanger - noget som Enos har bemærket en udvikling omkring, efter den nye fiskefabrik er åbnet.

- Hvis vi kigger tilbage på sidste år, så var der flere fangere end fiskere. Nu er det omvendt. Nu er der endda mulighed for, at fritidsfangere kan indhandle fisk, siger han og sætter ord på sit næste mål.

- Jeg vil gerne prøve at få lån til min egen båd i januar.

 Efter reportagen med Enos er fabrikken i Tasiilaq midlertidigt nedlukket på grund af en skade på et trykrør. Fabrikken forventer at genåbne i starten af november måned. 

Tvillingerne Barselaj og Eliaser griner, da de leger med noget af dagens fangst.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS