- Det er en absolut forudsætning at involvere grønlandske virksomheder
Grønlands Erhverv har løbende mødtes med Forsvaret til dialog om muligheder, for hvordan grønlandske virksomheder kan involveres i investeringerne i Arktis sikkerhed. – Vi samarbejder bl.a. med Dansk Industri og har i vores aftale fokus på forsvar, siger direktør Christian Keldsen
I forsvarsforligets delaftale 1 om sikkerhed i Arktis og Nordatlanten lægges der vægt på, at investeringerne, hvor muligt, kan understøtte lokale arbejdspladser og lokale virksomheder i Grønland. Foto: Tycho Gregers/Ritzau ScanpixTYCHO GREGERS
I
forsvarsforligets delaftale 1 om sikkerhed i Arktis og Nordatlanten, som blev
underskrevet den 27. januar 2025, lægges der vægt på, at investeringerne, hvor
muligt, kan understøtte lokale arbejdspladser og lokale virksomheder i Grønland.
Flere
politikere blandt andre folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) og naalakkersuisoq
for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S) har ønsket, at investeringerne på
14,6 milliarder kroner for perioden 2024-2033 til forskellige initiativer skal
understøtte grønlandske virksomheder.
I
forsvarsforligets delaftale 1 om sikkerhed i Arktis og Nordatlanten, som blev
underskrevet den 27. januar 2025, lægges der vægt på, at investeringerne, hvor
muligt, kan understøtte lokale arbejdspladser og lokale virksomheder i Grønland.
Annonce
Flere
politikere blandt andre folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) og naalakkersuisoq
for udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S) har ønsket, at investeringerne på
14,6 milliarder kroner for perioden 2024-2033 til forskellige initiativer skal
understøtte grønlandske virksomheder.
- Vi mener at det er en absolut
forudsætning, at grønlandske virksomheder involveres i investeringerne i
sikkerheden i Arktis. Udover det helt oplagte i vores geografiske
tilstedeværelse og ekspertise, så er forsvarsindustrien en stor og økonomisk
værdifuld industri. Det betyder meget for lokalsamfundene, at de
skatteyderpenge, der investeres i forsvaret, skaber gavn i de lokalsamfund, som
investeringerne foretages i, siger direktør i Grønlands Erhverv Christian
Keldsen til Sermitsiaq.
Ønsker
at være partnere
I
delaftalen står der blandt andet:
”I
tråd med det aftalte i Arktis kapacitetspakke vil Forsvaret udnytte
mulighederne for at samarbejde med relevante myndigheder og anvende lokale
operatører i forbindelse med Forsvarets opgaveløsning. Dertil kommer, at
Forsvaret i Grønland i så høj grad som muligt skal indkøbe varer og tjenesteydelser
fra grønlandske virksomheder og producenter under hensyntagen til de operative
behov mv. Der lægges særlig vægt på, at aftalen implementeres i fuld
anerkendelse af de sproglige, kulturelle og lokale forhold, der gør sig
gældende på Færøerne og i Grønland.”
Grønlands
Erhverv ser gerne, at opgaver udbydes i et format, hvor Grønlands erhvervsliv
kan være med. Set udefra er de grønlandske virksomheder små- og mellemstore, og
har ikke de samme muligheder for at indgå i opgaver, som for eksempel store europæiske
virksomheder. Det er derfor vigtigt at skalere udbud til at kunne imødekomme
det lokale tilbud, mener Christian Keldsen, der særligt hæfter sig ved, at
delaftalen skriver ”fuld anerkendelse af de sproglige, kulturelle og lokale
forhold”
- Der er nogle ydelser, der er
enten så store eller så specialiserede, at de ikke kan leveres af grønlandske
virksomheder, delvist eller alene. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at vi
involveres som partnere i det omfang dette er muligt. Det er også en
forudsætning for, at der kan opbygges kompetencer her i landet, siger GE’s
direktør og forklarer, at det grønlandske erhvervsliv er højt kompetent, men er
gearet til vores samfund og vores behov.
- Når vi skal udvikle os ud over
dette, er det muligt, men det kræver at man ikke forsøger at gøre det på nogle
modeller, som primært fungerer i andre samfund. Vi ser, at der er gode
forudsætninger for at grønlandske virksomheder kan være med som leverandører
til Forsvaret – noget som mange jo allerede er. Og muligheden for, at militær
infrastruktur også kan gavne civilt og vice versa er ekstremt vigtigt, siger
Christian Keldsen.
- Vi mener at det er en absolut forudsætning, at grønlandske virksomheder involveres i investeringerne i sikkerheden i Arktis, siger direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen.
Foto: Leiff JosefsenLeiff Josefsen
Møde
med Forsvaret
Grønlands
Erhverv har siden underskrivelsen af delaftalen holdt et enkelt møde om, hvordan
de lokale virksomheder kan understøttes og ved tidligere konference med
Forsvarsministeriets materiel og indkøbsstyrelse FMI i 2023, og ikke mindst at
deltage i DALO-days, hvor Forsvaret mødes med industrien.
- Nogle af de drøftelser, der har været, har blandt andet handlet om værdien
af dual use kompetencer. Definering og skalering af opgaver,
som grønlandske virksomheder vil kunne byde på, forventningen til
partnerskaber mellem udenlandske og grønlandske virksomheder, de
udbudsmodeller, som anvendes. Her har Aaja Chemnitz også været meget engageret,
og det er mit indtryk, at vi ved fælles hjælpe kan forvente at se en bedre
tilpasning til grønlandske virksomheder i det, der kommer, siger Christian
Keldsen.
Deltager i
DALO dage
I samarbejde
med Dansk Industri deltager Grønlands Erhverv i DALO Industry days, der er forsvarsministeriets
materiel- og indkøbsstyrelses industridage. Det næste arrangement skal finde
sted den 20. og 21. august, hvor forsvaret og den forsvarsrelaterede industri
mødes. Her deltager mere end 500 danske og internationale udstillere, hvor
deltagerne kan danne og styrke et netværk, partnerskaber og opbygge ny viden indenfor den nyeste udvikling
på området.
Indtil
videre har følgende virksomheder tilmeldt sig DALO days: Nuna Advokater, Arctic
Law Greenland, Masik, Kingo Greenland og
Tusass.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.