PRISTJEK

Derfor er sodavand så dyrt

Få overblikket over de grønlandske afgifter.

I Grønland koster en Pepsi Max på tilbud 10 kroner.
Offentliggjort

For et par uger siden var der tilbud på Pepsi Max i Brugseni. Tre dåser a 33 cl for 30 kroner- altså ti kroner stykket plus pant.

I samme uge havde detailkæden Min Købmand i Danmark også tilbud på Pepsi Max. 24 dåser til 69 kroner – altså 2,88 kroner stykket plus pant.

For et par uger siden var der tilbud på Pepsi Max i Brugseni. Tre dåser a 33 cl for 30 kroner- altså ti kroner stykket plus pant.

I samme uge havde detailkæden Min Købmand i Danmark også tilbud på Pepsi Max. 24 dåser til 69 kroner – altså 2,88 kroner stykket plus pant.

Nu er det jo ikke nogen nyhed, at mange priser i Grønland er højere end i Danmark. Sådan har det jo altid været – også selv om alle varer i Danmark bliver pålagt 25 procents moms helt generelt.

Tilbud i Danmark. 24 Pepsi Max til 2,88 kroner stykket.

Høje afgifter

Sermitsiaq har bedt marketingchef i Kalaallit Nunaanni Brugseni Benny Reffeldt Otte om at forklare de høje grønlandske sodavandspriser.

- Det skyldes først og fremmest de grønlandske afgifter, forklarer marketingchefen.

- For en 33 cl dåsesodavand er afgiften 5,40, som skal indregnes i prisen, før vi overhovedet begynder at tænke på, hvad udsalgsprisen skal være.

- Afgifterne er sammensat af tre komponenter – en afgift på kulsyreholdige læskedrikke, en emballageafgift på ikke mælkebaserede drikkevarer og endelig en pantafgift, som skal lægge oven i flaskepanten på to kroner.

- Det giver altså et ”startgebyr” på en grønlandsk sodavand på 5,40 kroner – og først bagefter skal vi jo så kalkulere omkostninger til indkøb, transport af den samlede volumen, håndtering, lagerføring og markedsføring, og der skal også gerne være plads til lidt avance.

Øl er værre

Ser vi på ølpriserne i Grønland, er det også afgifterne, der giver den store prisforskel i forhold til for eksempel Danmark og andre lande. Her er grundbeløbet for en almindelig øl – for eksempel en Carlsberg på 33 cl 11,09 kroner.

- Øl med en alkoholprocent på 4,10 til og med 5,09 er belagt med en afgift på 23 kroner literen. Hertil kommer så - lige som ved sodavand - den særlige grønlandske emballageafgift på ikke mælkebaserede drikkevarer og pantafgiften på 60 øre, forklarer Benny Reffeldt Otte.

- Tidligere var der også dobbeltpanten fra Danmark, som i løbet af sommeren blev ændret, så det blev muligt at få denne retur. Alle produkter der har været omfattet af dobbeltpanten, er tilsvarende blevet sat ned i alle vores butikker.

Det var altså forklaringen på de høje priser. Det er afgifter – og det er politik, så udsigterne til lavere priser er nok begrænset. Netop nu er Inatsisartut samlet – blandt andet for at vedtage finansloven for de kommende år. Udmeldingen er på forhånd, at der skal spares på alle fronter, og en nedsættelse af afgifterne ligger ikke i kortene.

Grønlandske sodavand- og ølafgifter

Pepsi Max dåse 33 cl

Afgift kulsyreholdige læskedrikke 1,90

Emballageafgift 2,90

Pantafgift 0,60

I alt 5,60

Carlsberg alm. øl 4,6 procent, 33 cl

Alkoholafgift 7,59

Emballageafgift 2,90

Pantafgift 0,60

I alt 11,09

Kilde: Marketingchef Benny Reffeldt Otte, Kalaallit Nunaanni Brugseni

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS