Boreprogram efter CO2-lagringsmuligheder på Nipisat-halvøen
Der er netop gennemført et boreprogram på Nipisat halvøen på det sydvestlige Qeqertarsuaq. Det er Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling, der står bag programmet, der er finansieret af EU's Grøn Vækst-pulje.
Boreprogrammet og de tilhørende test er finansieret igennem EU's Grøn Vækst pulje, hvor der over 3 år er afsat 43,4 mio. kr. til at undersøge potentialet for lagring af CO2 i den grønlandske undergrund.Foto: KSMS ApS og Departementet for råstoffer
Geologiafdelingen
i Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling
har i løbet af august og september måned gennemført et boreprogram på Nipisat-halvøen
på det sydvestlige Qeqertarsuaq ikke langt fra bygden Kangerluk.
CO2-lagringspotentiale
Geologiafdelingen
i Departementet for Erhverv, Råstoffer, Energi, Justitsområdet og Ligestilling
har i løbet af august og september måned gennemført et boreprogram på Nipisat-halvøen
på det sydvestlige Qeqertarsuaq ikke langt fra bygden Kangerluk.
Annonce
CO2-lagringspotentiale
Boreprogrammet
har til formål at undersøge lavaernes opbygning i forbindelse med
Naalakkersuisuts strategi for undersøgelsen af CO2-lagringspotentialet i
Grønland. Det oplyser departementets geologiafdeling til Sermitsiaq.
– Der er
blevet boret to huller, hvorfra der er udtaget kerner, der skal undersøges
nærmere. Kernerne skal testes for geokemi og bruges til at beskrive den
geologiske lagserie yderligere. Efter endt boring er hullerne blevet logget med
geofysiske instrumenter og tryktestet for at undersøge bjergartens geotekniske
egenskaber. Inden hullerne er blevet lukket, er der i det ene hul installeret
en temperatursensor, der skal monitere temperaturudviklingen i hele dybden af
hullet. Data fra denne sensor stilles til rådighed for alle, der kunne finde
anvendelse eksempelvis forskning i permafrost eller andre geotermiske
potentialer, lyder det fra geologiafdelingen i departementet for råstoffer.
Boreprogram foregår på Nipisat halvøen på det sydvestlige Qeqertarsuaq ca. 15 minutter sejlads fra bygden Kangerluk.Foto: KSMS ApS og Departementet for råstoffer
Finansieret af EU
Hele boreprogrammet og de tilhørende test er finansieret igennem EU's Grøn
Vækst Pulje, hvor der over 3 år er afsat 43,4 mio. kroner til at undersøge
potentialet for lagring af CO2 i den grønlandske undergrund.
Der vil derfor
kunne forventes yderligere aktiviteter i området de næste år, såfremt de
geotekniske og geokemiske undersøgelser viser sig egnede til yderlige test,
oplyser departementet.
– Der er blevet boret to huller, hvorfra der er udtaget kerner, der skal undersøges nærmere, oplyser geologiafdelingen i departementet for råstoffer.Foto: KSMS ApS og Departementet for råstoffer
Lokale servicepartnere
Det er selskabet KSMS ApS, der har forestået boreprogrammet. Selskabet har
stor erfaring fra lignende boringer på Færøerne, dog med formålet at udnytte
geotermisk varme.
Selskabet har benyttet sig af lokale service-partnere, blandt andet fra
Qasigiannguit og Qeqertarsuaq, men særligt fra bygden Kangerluk, der ligger 15
minutters sejlads fra området, der er boret i. Både lokale og selskabet har
haft stor succes med samarbejdet og er indstillet på at ville genoptage
fremtidige samarbejder, hvis dette bliver aktuelt, oplyser departementet.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.