Benzin: 45.000 kroner om året i ekstraomkostninger
Fisker og fanger Angutivik Filemonsen stemte for første gang til valget i marts. De forhøjede benzinpriser gør ham nu i tvivl om hans stemme blev sat forkert.
24-årige Angutivik Filemonsen har været fisker og fanger i cirka et år. De forhøjede benzinpriser har store økonomiske konsekvenser for ham og hans familie.Foto: Oscar Scott Carl
POCA 770-jollen nærmest svæver hen over det
blikstille hav.
Fisker og fanger Angutivik Filemonsen og hans matros Kristian Kruse
er på vej ud for at rømme deres stenbidergarn i den bragende sol cirka 30 sømil
nord for Nuuk.
POCA 770-jollen nærmest svæver hen over det
blikstille hav.
Annonce
Fisker og fanger Angutivik Filemonsen og hans matros Kristian Kruse
er på vej ud for at rømme deres stenbidergarn i den bragende sol cirka 30 sømil
nord for Nuuk.
Foråret er landet i Nuuk, og det er med dårlige nyheder for
fiskerne og fangerne. KNI har hævet benzinpriserne med 85 øre fra 5 kroner pr.
liter til en literpris på 5 kroner og 85 øre. En prisstigning på hele 17 procent.
Angutivik Filemonsen rømmer stenbidergarn nord for Nuuk.Foto: Oscar Scott Carl
Prisstigningerne
rammer de små erhvervsdrivende fiskere og fangere hårdt, og giver anledning til
panderynker. Med et snuptag er deres vilkår forværret. Noget, som har fået
KNAPK og SIK til at udtrykke stor bekymring, og som
også påvirker fiskere og fangere som Angutivik Filemonsen.
- Jeg har regnet ud at jeg skal betale cirka 45.000 mere pr. år for benzin
efter de nye prisstigninger. Hver gang vi skal ud, skal vi jo tanke, fortæller
han, mens han rømmer garnet for stenbidere.
Angutivik Filemonsen forsørger sin familie. Hans 2-årige søn og kæreste er altså afhængig af hans indkomst. De nye prisstigninger rammer dem hårdt, fortæller han:
- Jeg forsørger min familie, da min kæreste er
studerende. Der er ikke meget SU, man kan regne med, så vi er afhængige af min
indtægt. Jeg sætter ikke spørgsmålstegn ved, at jeg skal være forsørger, men
jeg er ikke enig i at jeg skal knokle endnu mere (for at det kan løbe rundt økonomisk red.)
Friheden til at bestemme egne
arbejdstider
24-årige Angutivik Filemonsen har
tidligere været arbejdsmand og arbejdet på trawler, men dét at kunne vælge egne
arbejdstider og være ude i naturen hver dag, trak ham for cirka et år siden ud
i det selvstændige erhverv som fisker og fanger.
- Jeg
har altid været ude i naturen. Når solen
skinner som nu, føles det som om den trækker i mig. Det ligger dybt inde i mig,
det her liv. Derfor valgte jeg det som mit arbejde, og jeg gør alt, hvad jeg
kan for at blive i det, siger han.
Angutivik Filemonsen anslår, at det er blevet til
cirka 70 kilo stenbiderrogn på dagens tur. Solen står højt, humøret ligeledes, men 70 kilo er ikke nok, fortæller han. Med en indhandlingspris på 31 kroner pr. kilo, kan det ikke svare sig, med de
udgifter han har til drift, båd og benzin.
Stemte for første gang, men er skuffet
Angutivik Filemonsen beslutter sig for at flytte garnet til et nyt sted. Han er
stadig ved at lære området omkring Nuuk at kende, da det kun er lidt over to år
siden, at han flyttede til Nuuk fra Kangaatsiaq. Noget andet nyt for ham var at sætte en stemme til et valg. Det gjorde han for
første gang ved Inatsisartut-valget tilbage i marts. Hans stemme gik til
Jens-Frederik Nielsen – hvorvidt det var det rigtige valg, tvivler han nu på.
Tidligere på ugen sagde Jens-Frederik Nielsen til Sermitsiaq, at det ville koste 130 mio. kr. om året at holde brændstofpriserne
nede, og lagde vægt på at brændstofpriserne ikke styres politisk, men af
verdensmarkedet. Alligevel er Angutivik Filemonsen skuffet.
Spørgsmål: Men
Jens-Frederik og de andre medlemmer af Naalakkersuisut kan jo ikke styre
priserne på stenbiderrogn og andre ting. Hvad tænker du om det?
- Jeg forstår godt, at de ikke kan
styre priserne, når det følger verdensmarkedet. Men hvorfor bruger de det i
deres valgkamp, når de alligevel ikke kan gøre noget ved det? Det sætter jeg
spørgsmålstegn ved. De nævner noget, de ikke har indflydelse på, svarer han.
Matros Kristian Kruse spejder efter sæler.Foto: Oscar Scott Carl
Angutivik Filemonsen og Kristian Kruse har fået sat stenbidergarnet igen, og på vej tilbage til Nuuk får de to unge mænd øje på en sæl. De finder hurtigt riflerne frem og skyder. Denne dag uden held, men i morgen venter atter en dag på havet – med dyrere benzinpriser, men med samme følelse af frihed.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.