Benspænd på transportområdet

Regler og love inden for transportområdet har en tendens til at skabe udfordringer og besværliggøre mobiliteten inden for rigsfællesskabet. 

Køb af bil i Danmark 

Et aktuelt eksempel er, at en del borgere med bopæl i Grønland også har et hus, sommerhus eller bare familie i Danmark, som de ofte besøger. Og i den forbindelse er der nogle, der har undret sig over, hvorfor de ikke må købe og indregistrere en bil i Danmark. 

Det spørgsmål har Aaja Chemnitz for nyligt stillet videre til transportminister Thomas Danielsen. 

Transportministeren svarer, at et køretøj som udgangspunkt kun kan registreres i Køretøjsregistret, hvis køretøjet har en ejer med bopæl eller hjemsted i Danmark, eller hvis ejeren opholder sig i Danmark i mere end 185 dage om året. 

”Jeg er ikke tidligere blevet gjort bekendt med, at der er et ønske om, at borgere, som ikke har bopæl eller hjemsted i Danmark, men i andre dele af Rigsfællesskabet, skal kunne registreres i Køretøjsregistret som ejer af et køretøj. Jeg ser gerne nærmere på, om de gældende regler bør ændres”, skriver han i svaret til Aaja Chemnitz.

Digital kørekort-app

 En anden grænsehindring handler om muligheden for at bruge den digitale kørekortsapplikation, der er udviklet af Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med Færdselsstyrelsen og Rigspolitiet.

Med kørekort-app’en installeret på en telefon, behøver man ikke have sin fysiske kørekort med i bilen, og det er der mange danskere, der er glade for. Men problemet er, at hvis man er indehaver af både et dansk og et grønlandsk kørekort, så kan man ikke anvende app’en. Det skyldes, at man kun kan være indehaver af ét kørekort i henhold til EU’s kørekortdirektiv. Seneste melding er, at indehavere af grønlandske kørekort derfor ikke har en særlig ret til at gøre brug af app’en, og sagen er nu delvist henvist til Justitsministeriet, som har ansvaret for det grønlandske kørekortregister.

Fleksible løsninger efterspørges 

Aaja Chemnitz er efterhånden godt træt af de udfordringer, der er på kørekort-området, som hun har gjort opmærksom på i mange år.

– De største udfordringer er på kørekortområdet, som jeg utallige gange har gjort opmærksom på. Det sker på baggrund af mange borgerhenvendelser, siger Aaja Chemnitz, der fremhæver, at lovgivning også spænder ben for, at borgere med danske kørekort i Grønland kan få fornyet deres kørekort, hvis de har bopæl i Grønland, hvilket skyldes en EU’s fortolkning af bopæl i kørekortdirektivet.

Danmark har i den forbindelse tilkendegivet et ønske om en mere lempelig og fleksibel tilgang til spørgsmålet om definition af sædvanlig bopæl, som er forbundet med medlemslandenes mulighed for at udstede og forny kørekort. Revisionen af kørekortdirektivet foregår stadigvæk og meldingen er, at man fra dansk side arbejder på at få indarbejdet en løsning i det nye direktiv. 

EU-kørekort 

De grønlandske kørekort kan heller ikke umiddelbart sidestilles med EU-kørekort.

 Det er op til EU-medlemslandene at beslutte, hvorvidt der skal ske anerkendelse af grønlandske kørekort, samt hvilke regler der skal gælde i forhold til eventuel ombytning af grønlandsk kørekort til et EU-kørekort, og et af kravene handler om, at den trafikale situation og vejnettet i Grønland skal være sammenligneligt med Danmark og medlemsstaternes trafikale situation og vejnet. Og det er efter Transportministeriets vurdering usandsynligt, at den trafikale situation og vejnettet i Grønland vil blive anset for sammenlignelig.

Studerende i Danmark 

Grønlandske studerende med bopæl i Danmark, oplever også grænsehindringer, for de kan ikke få lov at tage tilbage til Grønland for eksempel i en sommerferie for at tage et grønlandsk kørekort.

For selvom der ikke er et bopælskrav for erhvervelse af kørekort i den grønlandske færdselslov, så fremgår kravet af et cirkulære, som Grønlands Politi håndhæver.

Bilsyn 

Ifølge Aaja Chemnitz ligger det primære ansvar for at løse de mange grænsehindringer indenfor transportområdet i Danmark, men det kræver at Naalakkersuisut stiller klare krav og følger op.

Det gælder for eksempel også i forhold til bilsyn, som det nu er 25 år siden, at der sidst har været gennemført i Grønland. Seneste melding er, at Transportministeriet og Færdselsstyrelsen arbejder på en synsmodel, der i videst muligt omfang opfylder de grønlandske ønsker hertil.

Brug af narkometer 

Af andre grænsehindringer på transportområdet kan nævnes, at den grønlandske færdselslov ikke indeholder grænseværdier for kørsel i narkopåvirket tilstand. Ligeledes har politiet på nuværende tidspunkt heller ikke hjemmel til at anvende narkometer, hvorfor politiet mangler et effektiv våben i kampen mod påvirkede bilister. Det vil kræve en ændring af færdselsloven, hvis der skal indføres grænseværdier for narkotikakørsel, og det hører under det danske transportministerium, har Grønlands Politi oplyst til Sermitsiaq. Taxakørsel Hele hyrevognsområdet er også ved at blive reguleret med en bekendtgørelse, der er i høring frem til 1. juli.

Bekendtgørelse er kommet som følge af en hul i loven, der sidste forår fik flere taxachauffører til at demonstrere, fordi alle og enhver med et kørekort og en bil i princippet kunne agere taxachauffør uden at der var grundlag for at retsforfølge disse personer.

ATV og snescooterkørsel 

Endelig er der ATV’er og snescootere, som mange unge benytter til både landbrugsarbejde og fiskeri i Grønland, men som ifølge dansk lovgivning kræver både bilkørekort, og at man er over 18 år for at måtte køre lovligt. Her ønsker man fra grønlandsk side, at reglerne bliver lempet og tilpasset det grønlandske samfund. Og hvorfor er det egentlig at 17-årige i Danmark kan tage kørekort, mens 17-årige i Grønland ikke har samme mulighed? Ifølge Aaja Chemnitz burde der igangsættes et pilotprojekt med kørekort til 17-årige tilsvarende ordningen i Danmark.