Selvstændighed splitter koalitionen

Siumuts medlem af Inatsisartut Kuno Fencker erkender, at selvstændighed har været et fast indslag i de senere årtiers valgkampe – uden at vi i 2024 er kommet målet ret meget nærmere.

– Ønsket om selvstændighed er i mange år blevet mødt af skræmmekampagner, og debatterne er endt uden resultat for ikke at fornærme den gamle kolonimagt. Jeg har følt mig skuffet over denne langsommelighed, men vi skal ikke længere bremse selvstændighed med dårlige undskyldninger, siger Kuno Fencker.

Tålmodigheden er opbrugt, og Siumut-gruppen i Inatsisartut skyder ny fart i selvstændighedsprocessen. Men det er ikke uden problemer.

To sten i skoen

Alle fem partier i Inatsisartut støtter et selvstændigt Grønland – selv det gamle samhørighedsparti Atassut lover at arbejde for statsdannelse, hvis et flertal af vælgerne stemmer ja til selvstændighed ved en vejledende folkeafstemning.

Men der er to sten i skoen: Tempoet for statsdannelse og antallet af folkeafstemninger. Enigheden blandt de fem partier, især mellem de to koalitionspartier Siumut og Inuit Ataqatigiit, led et alvorligt knæk den 24. april, da Inatsisartut 1.behandlede to beslutningsforslag med statsdannelse og selvstændighed som det fælles omdrejningspunkt.

Siumuts Kuno Fencker vil nedsætte en kommission til aktivering af Selvstyrelovens § 21, som handler om Grønlands adgang til selvstændighed, og Atassuts Aqqalu C. Jerimiassen vil holde en vejledende folkeafstemning, hvor enten et ja eller nej til selvstændighed bliver udslagsgivende for det fortsatte arbejde.

Siumuts ordfører Doris J. Jensen støtter partifællen Kuno Fenckers forslag om at gå direkte til forhandling mellem regeringen og Naalakkersuisut som beskrevet i Selvstyreloven, og hun afviser dermed Aqqalu C. Jerimiassens krav om en vejledende folkeafstemning før forhandlingsstart.

– Vi kan godt udskyde selvstændighed i mange år endnu, men Siumuts mål er Grønland som en suveræn stat i den nærmeste fremtid.

Doris J. Jensen forventer fire års forhandling mellem Danmark og Grønland om selvstændighed, som det også var tilfældet med hjemmestyret i 70’erne og selvstyret i 00’erne, hvorefter yderligere et år skal bruges til information og borgerinddragelse før den endelige folkeafstemning om den indgåede aftale. Og så er vi fremme ved 2029.

Kuno Fencker vurderer, at den dansk/grønlandske selvstyrekommission (2004-08) allerede har lavet en stor del af forarbejdet, og forhandlinger mellem København og Nuuk bør kunne gennemføres på tre år efterfulgt af et års forberedelse til den endelige folkeafstemning.

Og så er vi fremme ved 2028.

– Vi skal give et selvstændigt land videre til de kommende generationer, argumenterer Kuno Fencker.

På et oplyst grundlag

Siumut-gruppen er på kollisionskurs med både Inuit Ataqatigiit-gruppen som Naalakkersuisut, der ikke sætter dato på selvstændighed, fordi de med egne ord vil forberede så afgørende en beslutning for Grønland og det grønlandske folk indtil mindste detalje. Og i disse forberedelser indgår en vejledende folkeafstemning før forhandlingsstart, så Naalakkersuisut møder den danske regering med så stærkt et folkeligt mandat som muligt.

Naalakkersuisoq for selvstændighed Vivian Motzfeldt lover Kuno Fencker og Aqqalu C. Jerimiassen, at hun på efterårssamlingen fremlægger en juridisk redegørelse, som belyser hvert trin i den altafgørende § 21, og som samtidig vurderer rammerne for en vejledende folkeafstemning om Grønlands selvstændighed. IA-gruppen bakker Naalakkersuisut op.

– Vi har stor forståelse for Siumuts ønske om at aktivere selvstyrelovens § 21, men det skal ske på et godt og nøje udarbejdet beslutningsgrundlag, understreger Inuit Ataqatigiits ordfører Pipaluk Lynge som en støtteerklæring til Naalakkersuisut forslag om en juridisk redegørelse til efteråret. Samtidig rækker hun en forsonende hånd til Siumut: – Stridsspørgsmålet er nok mere hvornår end hvad.

Valg på vej

Naalakkersuisut og IA-gruppen lægger med en udskydelse ad debatten til efterårssamlingen en alvorlig dæmper på Siumut-gruppens dristige køreplan for selvstændighed opnået i dette årti.

Oppositionen vurderer, at denne time-out skal kædes sammen med udskrivelse af valg til Inatsisartut, som mange forventer efter vedtagelsen af den omdiskuterede fiskerilov senere på måneden. Nu kommer sommeren, og på partigangene er et godt bud et tidligt efterårsvalg før efterårssamlingens start. Hverken Inuit Ataqatigiit eller Naalakkersuisut ønsker i den kommende valgkamp at lægge sig fast på en dato eller årstal for selvstændighed. Det vil imidlertid være et politisk selvmål at fremstå tøvende overfor selvstændighedstilhængerne, og løftet om et fortsatte udredningsarbejde skal signalere handling, ikke stilstand.

Oppositionen følger nøje konflikten med Siumut-gruppen og Nalakkersuisut/IA-gruppen.

– Inatsisartut har hverken flertal for Kuno Fenckers eller Aqqalu C. Jerimiassens forslag, konstaterer Naleraqs formand Pele Broberg.

Alle venter spændt på Lovudvalgets betænkning inden 2.behandlingen af de to beslutningsforslag tirsdag den 21. maj.

Lovudvalget består af formanden Anders Olsen, Siumut, næstformanden Mette Arqe-Hammeken, Nalaraq, samt Asii Chemnitz Narup, Siumut, Harald Bianco, Inuit Ataqatigiit, og Kuno Fencker, Siumut.