GRØNLANDSMESTERSKABER

Masser af sport i hele landet

Påsketid her i landet er lig med masser af sportskonkurrencer. I år er det heller ikke nogen undtagelse. Eksempelvis er der i Qaqortoq bordtennismesterskaber mens der i Nuuk er Volleyballmesterskaber og langrendsmesterskaber i langrend i Ilulissat. I Maniitsoq er der Brugseni Børne Cup 2024.

En af de yngste deltagere under årets GM i bordtennis kommer fra BAT-98 i Sisimiut.

I Grønland er mange borgere, og specielt mange børn og unge, som er meget optaget af at dyrke sport eller anden form for motion. 

Mange byer emmer af glade og forventningsfulde børn, juniorer og seniorer, der alle deltager i den ene eller anden form for sport i denne periode. 

For påsketiden er lig med masser af sport og sportslig samvær i mange former for sport.

I Qaqortoq er der gang i bordtennismesterskaber. Vores freelancekorrespondent og fotograf igennem mange år, Poul Hard, fortæller om masser af aktiviteter i Qaqortoq i forbindelse med bordtennismesterskaberne.

- K1933 fra Qaqortoq som er vært for i år. NNAP fra Narsaq som først i år deltager som klub. PNAP fra Paamiut. TTC-12 fra Nuuk. NNAP fra Nuuk. BAT-98 fra Sisimiut. NAPA-86 fra Atammik. SAK fra Sisimiut. N-48 fra Ilulissat. Arfeq -85 fra Attu. Ukaliatsiaq 93- fra Ittoqqortoormiit deltager i årets mesterskaber i bordtennis, så byen er fyldt med mange gode bordtennisspillere, lige præcis 160 deltagere, fortæller Hard. 

Der er afsat fire dage til dette års grønlandsmesterskaber i bordtennis, og som man kan se på billederne, er der plads til alle aldersgrupper i mesterskaberne.

Også folk med handicaps kan sagtens deltage i GM.
K-1933s veteran Bent Hansen



Volleyballmesterskaberne er ved sin afsluttende fase

I Nuuk er der gang i GM i Volleyball. 

  • Kl. 10:00 bronzekamp for kvinder: GSS1 - GSS2.
  • Kl.. 12:00 bronzekamp for mænd: KTVI - GSS1
  • Kl. 14:00 Kvindernes finale I-69 - KTVI
  • Kl. 16:00 Mændenes finale GSS2 - I-69

Brugseni Børne Cup 2024 U10

I Maniitsoq er der mange børn der er kommet til byen for at dyste om Brugsenis Børne Cup U10.

Børn fra Maniitsoq, Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq detalger i årets børnecup. De mange kampe børnene skal igennem foregår frem til på mandag, hvor finalerne vil finde sted.

GM i langrend i Ilulissat

I Ilulissat er de ved den afsluttende face i årets GM i langrend. I skrivende stund, har det ikke været muligt for redaktionen at indhente de foreløbige resultater.

Powered by Labrador CMS