BUREAUET FOR INATSISARTUT
Uberettigede fyringer og psykisk vold mod ansatte
Tre tidligere ansatte har fortalt om ekstremt dårligt arbejdsmiljø i bureauet for Inatsisartut, hvilket ifølge deres udsagn har medført til massive sygemeldinger på grund af stress og massiv medarbejderflugt. Nu fortæller endnu flere tidligere ansatte om ekstreme forhold på arbejdspladsen.
Landets lovgivende forsamling skal have optimal service, hvis lovgivningen, som skal gælde for borgerne i landet, ikke skal være fejlbehæftet.
Senest har vi set et eksempel i, hvordan afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt i forhold til at kunne modtage alderspension, har krævet justeringer efter vedtagelse.
Kunne det have været undgået, hvis udvalgene i Inatsisartut havde været mere årvågen over for Naalakkersuisuts lovforslag?
Ja! mener en tidligere udvalgssekretær, som også selv har arbejdet i adskillige år på bureauet for Inatsisartut. Vedkommende bakker helt og holdent op om de tre tidligere ansattes beretning om den ekstremt dårlige arbejdsmiljø på bureauet for Inatsisartut:
- Jeg kan helt og fuldt støtte op om de oplysninger artiklen fremlægger. Det er fuldkommen korrekt beskrevet. Ledelsen havde ingen forkærlighed for at bevare et godt fagligt niveau, snarere tværtimod kunne man få skideballer, hvis man arbejdede over for at nå helt umulige deadlines. Specielt i forhold til hvornår, betænkninger skal afleveres til Inatsisartut, fortæller en kilde, som også ønsker at være anonym til Sermitsiaqs netavis.
De virkelige tabere er politikerne
- Når jeg læser de betænkninger, bureauet fremstiller i dag, må jeg konstatere at Bureauet er fagligt dødt. Det faglige miljø, kreativitet og originalitet, som engang var bureauets stolthed og varemærke, er tabt. Takket været en gennemført inkompetent og lad mig sige det lige ud, ofte ondskabsfulde og smålige ledelse.
- Det kan godt være, at Mimi Karlsen kan få sagen til at gå væk til skade for de menige medarbejdere, der skal leve videre med intimidering, psykisk vold, frygt og umulige krav og deadlines.
- De virkelige tabere her er politikerne, der ikke får en ordentlig service af medarbejderne, da de ikke har rammerne til det. Artiklen anfører at 50 års historik er forsvundet fra Bureauet. Det er sandt eftersom erfarne medarbejdere løbende blev chikaneret bort.
Uberettiget fyring
En anden tidligere medarbejder fortæller om uberettiget fyring, som vedkommendes fagorganisation forgæves har forsøgt at blande sig i:
- Det er fuldstændig rigtigt at bureauet desværre har udviklet sig til et giftigt arbejdsplads. Ledelsens hang til total kontrol er ekstrem, selv samarbejde menige medarbejdere imellem skulle kontrolleres.
- Jeg har en stor retfærdighedssans og derfor holder jeg ikke min mund, når jeg føler uretfærdighed, og det kostede mig mit job. Selv min fagorganisation forsøgte at hjælpe mig under fyringsprocessen, som helt og holdent var uberettiget. Men ledelsen er uigennemtrængelig, så det endte med at jeg blev fyret fra mit job med et halvt års løn. Sådan skaffer de sig af med ansatte der tør sige fra, fortæller vedkommende.
Sermitsiaqs netavis arbejder for at få kommentar fra fagorganisationen DJØF, som de tidligere medarbejdere er medlemmer af.
