Siumut vil aktivere Selvstyrelovens § 21

Lovudvalget i Inatsisartut har i denne uge indkaldt naalakkersuisoq for selvstændighed Vivian Motzfeldt fra Siumut til et åbent samråd om Forfatningskommissionens udkast til en forfatning for Grønland som en suveræn stat. 

Vivian Motzfeldt kaldte på Efterårssamlingen 2023 det afgørende, at befolkningen inddrages i det videre forfatningsarbejde, og Lovudvalget ønsker en uddybning af både indhold og tidsplan for denne borgerinddragelse. 

Men en forfatning, også selv om den er vedtaget ved en folkeafstemning, er ikke nøglen til Grønlands selvstændighed; det er derimod Selvstyrelovens § 21 med titlen »Grønlands adgang til selvstændighed« (se faktaboks). Denne paragraf rummer en 4-trinsraket, hvor det er en aftale, indgået mellem regeringen og Naalakkersuisut, om praktiske, politiske og økonomiske vilkår for Grønlands selvstændighed, som skal vedtages ved en folkeafstemning. Først da bliver Grønland et selvstændigt land. 

Siumuts medlem af Lovudvalget Kuno Fencker vil derfor ikke vente på den færdige forfatning: 

– 15 år efter selvstyrets indførelse er det tid til at tage det afgørende skridt mod selvstændighed, som er beskrevet i Selvstyrelovens § 21, siger Kuno Fencker til Sermitsiaq.

Selvstyreloven taler om en forhandling mellem regering og Naalakkersuisut, men Kuno Fencker foreslår på Inatsisartuts forårssamling med start fredag den 5. april, at arbejdet foregår i en kommission med deltagelse af danske og grønlandske politikere.

Landsrådet i 70’erne og Landstinget i 00’erne tog direkte kontakt til den danske regering for at få nedsat de to kommissioner, som skabte hjemmestyret i 1979 og selvstyret i 2009. Folkeafstemningerne fandt først sted, da en færdig lov lå på bordet, så vælgerne helt præcis kendte indholdet og dets konsekvenser. Selvstyrelovens § 21, stk. 1 slår fast, at beslutningen om Grønlands selvstændighed træffes af det grønlandske folk, men det var Selvstyrekommissionens opfattelse i 00’erne, at det er et rent grønlandsk anliggende at definere dette mandat fra befolkningen til politikerne. 

Kuno Fencker foreslår i forlængelse af den praksis, som var gældende for hjemmestyret og selvstyret, at Inatsisartut som repræsentanter for det grønlandske folk giver Naalakkersuisut mandat til at tage kontakt til regeringen for at få nedsat en kommission for selvstændighed. Der skal altså ikke holdes en folkeafstemning om forhandlingsstart, men om forhandlingsresultat. 

Målet er en statsdannelse

Selvstændighed kaster i disse år lange skygger i den politiske og folkelige debat, men før en endelig aftale mellem regeringen og Naalakkersuisut falder på plads, ja så ved ingen rent faktisk, hvad selvstændighed indebærer for Grønland og for den enkelte borger. Debatten kører oftere på følelser end på faktuel viden. 

– Hvilket resultat forventer du af en dansk/grønlandsk selvstændighedskommission? 

– Siumuts mål er ikke løsrivelse, men statsdannelse, hvor Grønland med fuld politisk frihed og ansvar indgår i et ligeværdigt og respektfuldt samarbejde med vore naboer i øst og vest og med resten af verdenssamfundet, siger Kuno Fencker.

– Kommissionen bør derfor arbejde for en nutidig og demokratisk statssamarbejde mellem Grønland og Danmark, hvis det under forhandlingerne anses for at være det mest hensigtsmæssige for begge lande og deres folk. Det er dog for tidligt at spå om resultatet, og alle muligheder, som også de enkelte partier peger på, skal være i spil: En suveræn stat, en free association, en nordatlantisk union, et commonwealth, en personalunion, et rigsfællesskab 2.0 - og måske noget helt syvende midt imellem.

(Artiklen fortsætter under faktaboksen) 

– I respekt for 303 års fælles historie skal vi først afsøge mulighederne for selvstændighed i et samarbejde med Danmark, men vi skal ikke lukke døren for andre samarbejdsmuligheder. Det vigtigste for Grønland er at afsøge de muligheder, som nu engang er til stede i en omskiftelig verden – også selv om den fulde suverænitet bliver efterfulgt af en suverænitetsafgivelse i forbindelse med et samarbejde med andre lande og organisationer, som vi ser mellem Danmark og EU. 

– Hvordan vurderer du muligheder for et tilfredsstillende resultat for Grønland? 

– Udgangspunktet for forhandlingerne er heldigvis klart defineret: Den dansk/grønlandske selvstyrekommission skriver i sin betænkning fra 2008, at forhandlingerne mellem Danmark og Grønland skal føres på en meningsfuld måde, hvor parterne bestræber sig gensidigt på at imødekomme hinanden, siger Kuno Fencker. 

Først selvstændighed, så forfatning 

Tilbage til denne uges åbne samråd mellem Lovudvalget og naalakkersuisoq. 

– Vil forfatningsarbejdet og selvstændighedskommissionen kollidere med hinanden?

– Den kommende statsdannelse skal skrives ind i den endelige forfatning, og derfor må den logiske rækkefølge være, at en folkeafstemning om selvstændighed kommer før en folkeafstemning om forfatning. Det skal dog ikke afholde os fra en fortsat information og borgerinddragelse omkring forfatningsudkastet, som netop er et udkast og ikke en facitliste, siger Kuno Fencker. 

Det er i denne forbindelse ikke uvæsentligt, at der skal udskrives Inatsisartut-valg senest i april 2025. Borgerinddragelsen vil strække sig langt ind i den næste valgperiode med en ny sammensætning – og måske også en ny prioritering i Naalakkersuisut og Inatsisartut.

 Lovudvalget består af Siumuts Anders Olsen (formand) og Kuno Fencker, Naleraqs Emanuel Nûko (næstformand) og Inuit Ataqatigiits Asii Chemnitz Narup og Harald Bianco.