Selskaber har fordoblet gælden over fem år

Den rentebærende gæld i de selvstyreejede selskaber samt nettostyrede selskaber er steget fra 3,4 milliarder kroner i 2018 til 6,6 milliarder kroner i 2022, fremgår det af den årlige redegørelse om selvstyrets aktieselskaber, som også har medtaget de nettostyrede selskaber.

De fire selskaber med den største gæld er Air Greenland A/S, Iluut A/S, Royal Arctic Line A/S samt Royal Greenland A/S.

Ser man på de samlede gældsforpligtigelser alene for de selvstyreejede selskaber lander man i 2022 på et langt højere milliardbeløb: 8,9 milliarder kroner.

Risikoen

Økonomisk Råd har tidligere påpeget, at der er en risiko forbundet med de store gældsposter.

- En negativ økonomisk udvikling i et eller flere af disse selskaber kan få store konsekvenser for landskassen. Aktiviteterne i selskaberne er i de fleste tilfælde samfundskritiske. Det vil sige, at de er af afgørende samfundsøkonomisk betydning, og de ikke kan lukkes i tilfælde af økonomiske problemer. I en sådan situation vil Landskassen blive belastet for at holde aktiviteterne kørende, lyder det advarende fra Økonomisk Råd tilbage i deres efterårsrapport fra 2022.

Økonomisk Råd påpeger i samme forbindelse, at gældssituation skal ses i sammenhæng med et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb i forhold til boliger, forsyningsanlæg og havne og lufthavne/heliporte.

Gældsbyrden ser ikke ud til at blive nedbragt lige foreløbig, idet der er politisk ønske om at investere i udbygning af et nyt vandkraftværk til et større milliardbeløb, som blandt andet skal finansieres via lån.

Vandkraftprojekter vil øge gælden

Grønlandsbanken har i forbindelse med deres årsregnskab for 2023 også set på gældsniveauet og forventer, at det vil stige i de kommende år.

- Dette skyldes i høj grad den forventede lånoptagning til vandkraftværkprojekterne, der forventes påbegyndt i 2025. Indregnes disse, vil gældsniveauet fra 2024 stige og ende på 9,2 mia. kr. i 2026. Grønland øger således sin risikoeksponering betragteligt i løbet af ganske få år gennem denne øgede gældsætning. Derudover skal det fremhæves, at den planlagte gældsopbygning ikke modsvarer det reelle investeringsbehov, idet der er et vedligeholdelsesefterslæb i offentligejede boliger og infrastruktur. Det vil kræve investeringer af samme størrelsesorden, som de nuværende investeringer i infrastrukturen at indhente dette efterslæb, fastslår landets største bank.