Problematiske kilder i Kuannersuit-voldgiftssag

Kammeradvokaten har på vegne af selvstyret og de danske myndigheder pure afvist kravet fra det australske råstofselskab Greenland Minerals/Energy Transition Minerals om, at de enten skal have en udnyttelsestilladelse til Kuannersuit eller alternativt 76 milliarder kroner i erstatning – svarende til knap 20 års bloktilskud. Ifølge processkrifterne er en voldgiftssag i strid med retsreglerne i Danmark og Grønland samt i strid med den tvistløsningsklausul, der fremgår af vilkårene for den efterforskningstilladelse, som selskabet var blevet meddelt.

Opfordrer til forlig

Siden juni er en dansk forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger blevet citeret mange gange af de store medier med hans udlægning af sagen som uvildig ekspert med speciale i international ret. Ifølge ham har myndighederne nemlig en meget dårlig sag, og han har flere gange opfordret Grønland til at søge forlig med selskabet.

Til KNR er han i juni 2023 citeret for at sige: ”Det er absolut noget at være ængstelig overfor. Jeg ville være meget bekymret, hvis jeg var den grønlandske regering. […] Vi må spørge os selv, om det er helt tilfældigt, at det her stykke lovgivning kommer lige nøjagtigt på det tidspunkt, hvor de politiske vinde i Grønland blæser, som de gør. Der må man bare kigge helt objektivt på det og sige, at det formentlig ikke er et tilfælde”, og endelig vurderer han, at ”Det kan skræmme potentielle og store investorer væk fra Grønland, hvis det juridiske og politiske klima er af sådan en karakter, at man som virksomhed ikke kan stole på den lovgivning, man blev lovet”.

Milliardregning ender i Danmark

Til DR siger han i juli 2023: ”Der er ikke nogen tvivl om, at voldgiftsdommerne efter min opfattelse vil give det australske mineselskab medhold. […] Jeg vil være den første til at anbefale den grønlandske regering at søge et forlig med det australske mineselskab og se, om man ikke kan løse den her tvist, uden at den skal havne i en voldgift. Der er ikke nogen tvivl om, at voldgiftsdommene efter min opfattelse vil give det australske mineselskab medhold”

Senest har Poul Hauch Fenger udtalt sig til både DR P1, DR, Berlingske Tidende og Jyllands-Posten i januar og februar 2024, hvor han er citeret for at sige ” Det australske mineselskab har efter min opfattelse stadig krav på, at den aftale (der blev indgået i 2007, red.) skal opretholdes”. Og at han ”anser det som sandsynligt, at en stor del af milliardregningen ender hos Danmark og de danske skatteydere”.

NGO kritiserer advokat

Forsvarsadvokatens udtalelser er bemærkelsesværdige. Det mener i hvert fald miljøorganisationen NOAH, der har klaget til Advokatnævnet over Poul Hauch Fenger.

Sermitsiaq er i besiddelse af klagen, hvori der står, at Poul Hauch Fenger gentagne gange har udtalt sig om det klageskrift som Greenland Minerals har indgivet i voldgiftssagen, og som den eneste danske jurist hævdet, at Greenland Minerals har en god sag, og opfordret Naalakkersuisut og den danske regering til at indgå forlig.

NOAH anfægter i klagen dels Poul Hauch Fengers professionsbetegnelse, som den angives i artiklerne: ”Forsvarsadvokat med speciale i international ret”. En korrekt professionsbetegnelse er ifølge NOAH ”forsvarsadvokat med speciale i international strafferet”.

NOAH giver udtryk for, at hvis Poul Hauch Fenger virkelig var ekspert i international ret af relevans for voldgiftssagen mellem Greenland Minerals og Naalakkersuisut og den danske regering, så ”burde han vide, at sagen vil blive afgjort efter grønlandsk og dansk ret – først og fremmest grundloven, voldgiftsloven og den grønlandske råstoflov - hvorfor han også i denne henseende må anses for at udtale sig mod bedre vidende”.

Selskabet presser myndighederne

Kammeradvokaten har i forsvarsskriftet understreget, at voldgiftssagen ikke har ”andet formål end at forsøge at lægge et (utilbørligt) pres på Selvstyret for at meddele selskabet en udnyttelsestilladelse”, og ifølge NOAH forekommer forsvarsadvokatens udtalelser derfor ”at være mere politisk end juridisk, fordi den er svagt juridisk funderet”. NOAH rejser derfor spørgsmålstegn ved uafhængigheden af de udtalelser, som forsvarsadvokaten har fremsat i medierne – for eksempel den direkte opfordring til selvstyret om at indgå forlig med selskabet.

Ekspert med selskab

En anden ekspert er også citeret i flere artikler om Kuannersuit og voldgiftssagen. Flemming Getreuer Christiansen præsenteres af flere medier som konsulent og tidligere vicedirektør ved GEUS. Han er citeret i flere af de samme artikler som Poul Hauch Fenger, hvor han blandt andet udtaler: at ”sagen er giftig”, og at ”størrelsen på erstatningskravet ikke er overraskende, da selskabet har brugt mange penge på undersøgelser i området helt tilbage fra 2007.” Han har også udtalt, at selskabet ”ud fra en principiel vurdering har gode kort på hånden i en voldgiftssag”.

Hvad Flemming Getreuer Christiansen måske glemmer at fortælle medierne er, at han siden 2021 har haft investeringsselskabet Aviana ApS sammen med den tidligere direktør i Greenland Minerals, Jørn Skov Nielsen, der ifølge professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh via sine aktieoptioner i Greenland Minerals stod til en fortjeneste på ”flere hundrede millioner kroner”, hvis Greenland Minerals/Energy Transition Minerals fik deres udvindingstilladelse.

I dag er Jørn Skov Nielsen ikke længere en del af Greenland Minerals. Af selskabets seneste årsrapport fra 2022 fremgår det, at bonussen ikke blev indløst, da optionerne ikke var opfyldt.

Interessekonflikt

Sermitsiaq har forelagt de to kilder for Roger Buch, der er centerleder og forskningslektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der vurderer, at der muligvis er interessekonflikter for Flemming Getreuer Christiansens vedkommende:

– Inhabilitet er typisk et begreb, som henviser til forvaltningsloven, og handler om, at hvis man selv har stærke personlige interesser i en sag, så kan man ikke behandle den. Personlige interesser kan typisk være familiemæssige relationer, og økonomiske interesser. En offentlig ansat kan derfor ikke behandle en sag om en virksomhed, som de selv ejer, eller som nære familiemedlemmer eller venner ejer, og som vil få stor gevinst ved en bestemt offentlig beslutning. Derfor ville der kunne opstå tvivl om Flemming Getreuer Christensens habilitet, hvis han var offentligt ansat. Det er han ikke, men derimod kilde i et interview, og her må kilder jo gerne sige ting, som kan blive til egen, familie eller venners fordel. Men der er ingen tvivl om at medier næppe vil bruge en ekspert, som muligvis har sådanne interessekonflikter. Det er lige som ved forvaltningsretlig habilitet, den enkelte person, som skal være åben om mulige habilitetsproblemer, fordi ejerskab, økonomiske forhold og venskaber jo kan være helt usynlige.

Følger industrien tæt

Hos Transparency Greenland påpeger fungerende formand Inuk Lundblad, at man følger mineindustriens tilstedeværelse i Grønland tæt, og at det er vigtigt at pressen er kritisk over for deres kilder.

– Vi finder det vigtigt, at der ikke alene er gennemsigtighed omkring beslutningsprocesser men også på indflydelse i debatten og stemningen. I den forbindelse er det vigtigt at se på, hvem der udtaler sig og være opmærksomme på, om nogle måtte have en egen interesse. Derfor er det også vigtigt, at pressen er kritiske overfor deres kilder, herunder om der er tale om et partsindlæg eller en uafhængig ekspert. Dette fremgår også af retningslinjerne for god presseskik, hvor pressen skal udvise kritik over for nyhedskilderne, især når disse udsagn kan være farvet af personlig interesse eller skadevoldende hensigt. Dette gælder også for oplysninger, som kan være skadelige, de skal efterprøves i særlig grad og der bør ske forelæggelse. Vi kan derfor kun opfordre pressen til at være kritiske overfor deres kilde og sikre, at flere parters synspunkter bliver fremlagt, lyder det fra Inuk Lundblad, der i forhold til forsvarsadvokaten henholder sig til, at der er indgivet en klage til Advokatnævnet:

– Vi går ud fra, at de forholder sig til sagen og behandler klagen. 

Sermitsiaq har kontaktet forsvarsadvokat Poul Hauch Fenger for at høre, hvad han siger til klagen fra miljøorganisationen, men han er ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Opmærksom på habilitetsproblemer Vi har også spurgt tidligere vicedirektør Flemming Getreuer Christiansen om han over for medierne gør opmærksom på, at han har selskabet Aviana ApS sammen med den tidligere direktør i Greenland Minerals, Jørn Skov Nielsen.

– Det er jeg ret sikker på, at journalisterne ved. I selskabet kigger vi på sjældne jordartsforekomster forskellige steder i verden – dog ikke i Grønland – og vurderer om det er interessant at investere i. Jeg har diskuteret habilitetsforhold med en del journalister, hvor jeg af og til gør opmærksom på, at når jeg udtaler mig, så er det på baggrund af de artikler, jeg har skrevet, efter at jeg stoppede på GEUS.

– I mineralefterforskningsbranchen har man ofte kontrakter, hvor folk får en bonus, når en aktiekurs stiger voldsomt. Det gælder stort set alle de projekter, der kører i Grønland. Men det er meget sjældent at bonusser faktisk udløses. Og det er ikke noget, jeg har diskuteret med Jørn Skov Nielsen, siger Flemming Getreuer Christiansen, der fastholder at han er meget opmærksom på eventuelle habilitets- og fortrolighedsproblemer.

Sermitsiaq har forsøgt at finde ud af, om Poul Hauch Fenger, Flemming Getreuer Christiansen og Jørn Skov Nielsen har personlige og eller økonomiske fordele af, at Greenland Minerals/Energy Transition Minerals vinder voldgiftssagen, eller at selskabet får tildelt en udvindingstilladelse, men det har ikke været muligt af afdække.