Krigen styrkede følelsen af fællesskab

Flagene går i dag på halvt i det officielle Grønland. Sådan har det været i mange år. Den 9. april er en mærkedag. Det var den dato, det nazistiske Tyskland i 1940 rullede over grænsen og besatte Danmark. En tid med verdenskrig, der også fik stor og fremadrettet betydning for Grønland. 

Da båndene til Danmark blev kappet, åbnede sig et nyt vindue sig ud mod verden. Grønland kom ud af sin hidtidige isolation som koloni. Den officielle danske politik og målsætning med udviklingen i Grønland havde indtil da været at modne landets befolkning til at kunne leve på lige fod med resten af verden.

Tiden og dagen viste sig at være den 9. april.

Handel med andre lande

 Amerikanerne var snart massivt til stede i Grønland. På rekordtid blev der anlagt 17 militærbaser. Samtidig sørgede amerikanerne og canadierne for at forsyne befolkningen med daglige fornødenheder under den fem år lange krig. Det skete som betaling for den kryolit, der blev brudt i minen i Ivigtut i Sydgrønland. Kryolit blev brugt til fremstilling af aluminium, der blev anvendt i produktionen af krigsfly på de amerikanske fabrikker. 

For den almindelige befolkning viste der sig mærkbare forandringer:

 - Nogle af de ting, som afveg fra kolonitidens hverdag, var, at man fik mulighed for at få langt flere udbud af forskellig arter. Desuden kom petroleumslampen ind i stuerne i de grønlandske huse, fortæller Daniel Thorleifsen, direktør for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, som fremhæver, at der under krigen opstod en langt større sammenhængskraft i befolkningen.

- Det skyldtes flere forhold. Etableringen af en direkte transitbesejling tværs mellem kolonibyerne langs den grønlandske vestkyst – i stedet for besejling fra København direkte til den enkelte koloniby. Løsningen med ét landsråd i stedt for to. En styring af Grønland fra Godthåb og ikke fra København. Alt dette styrkede sammenhængsfølelsen i hele Grønland. Der blev etableret en fælles grønlandsk sammenhængskraft. Dertil kom, at landsfogederne på det administrative plan kom til at forhandle direkte og selvstændigt med udenlandske regeringer og firmaer. Med amerikanerne og canadierne om kryolitten og portugiserne omkring eksport af fisk.

Vejen til frigørelsen

- Før krigen var befolkningen administrativt og politisk delt op i nordgrønlændere med Nordgrønlands landsråd og sydgrønlændere med Sydgrønlands landsråd, mens østgrønlændere og de såkaldte polareskimoer i Thule blev styret direkte fra København.

- Under krigen opstod der en ny politisk bevidsthed, der startede ønsket om en slutning på kolonitiden – en frigørelsesproces fra Danmark.

- Blandt nogle administratorer og nogle få grønlændere finder man spredte udsagn og udtalt stolthed over, at Grønland under krigen kunne klare sig selv uden Danmark. Men der var intet tegn på, at man opfattede det som slutningen af kolonitiden. Det kom først med grundloven af 1953 og erklæringen om, at Grønland blev en del af Danmark.

- Der var på det tidspunkt ikke tale om en frigørelsesproces fra Danmark. En generel udtalt utilfredshed med Danmarks kolonialisme, imperialisme og eg en politisk frigørelsesproces kom noget senere. Den startede først for alvor i midten af 1960-erne, fortæller Daniel Thorleifsen om tiden.