UFRIVILLIGT BARNLØS OM HJÆLPEPAKKE

Det er meget godt med hjælpepakken til de ufrivilligt barnløse

Naalakkersuisut har offentliggjort en hjælpepakke til ufrivilligt barnløse par, hvor der er afsat 3 mio. kr. i 2024. Ivalo Frank Larsen er meget glad for den nye mulighed.

Naalakkersuisut har fredag 5. april meldt ud, at Sundhedsvæsenet igen får mulighed for at tilbyde ufrivilligt barnløse par IVF- eller ICSI-behandling til ufrivillige barnløse her i landet.

Ivalo Frank Larsen er én af de flere par i landet, der er ufrivilligt barnløse. I et sidste forsøg blev hun gravid og er nu mor til en pige. Ivalo Frank Larsen har stået i spidsen for en demonstration, da Naalakkersuisut stoppede med at give muligheden for at finansiere behandling til de ufrivillige barnløse tilbage i 2019.

Sermitsiaq har derfor kontaktet Ivalo Frank Larsen for en reaktion:

- Jeg er glad for, at ufrivilligt barnløse her i landet får mulighed for at få hjælp til behandlingen. 

Naalakkersuisut har i første omgang afsat 3 mio. kr. i 2024 til reagensglasbehandling i Danmark. Hvis behandlingsbehovet viser sig at være større end ventet, så er der mulighed for at udmønte yderligere 5,7 mio. kr. til formålet i 2024

- Jeg synes, at det er meget, meget godt. Også fordi der står, at Naalakkersuisut vil gøre reagensglasbehandling til et permanent tilbud med en fast bevilling i Finanslov for 2025. Endelig! Det er meget godt, siger Ivalo Frank Larsen. 

Fortrøstningsfuld

Naalakkersuisut har tidligere proklameret at hjælpen er på vej til ufrivilligt barnløse. Men pengene, som offentligt blev lovet under præsentationen af finanslovsforslaget for 2024, blev flyttet til et andet formål i forbindelse med indgåelse af et sundhedsforlig.

Ivalo Frank Larsen håber ikke, at det sker igen.

- Det kan vi frygte, men det er da lovende, at det bliver et permanent tilbud i 2025, og jeg er fortrøstningsfuld, slutter Ivalo Frank Larsen.

Powered by Labrador CMS