FOTOS

Fotograf vækker Grønlandskalenderen til leve igen

37-årige dansk-grønlandske fotograf, Chris Christoffersen er i disse dage i Grønland for at tage billeder af natur og byer til endnu en kommende årskalender.

Chris Christoffersen med sin nye grønlandskalender.

En grønlandskalender er blevet produceret igen efter initiativ af dansk-grønlandsk fotograf, Chris Christoffersen.

Han har netop udgivet en fotokalender med grønlandske motiver, og er allerede i gang med at planlægge næste års kalender.

Grønlandske fotokalendere af Rolf Müller og Jan Bøgsted, der i årtier har dokumenteret Grønland i billeder, er ellers udgået. Chris Christoffersen oplyser, at han har hentet inspiration fra de to fotografer for at skabe den nye fotokalender.

Fotografen Chris Christoffersen besøger ofte Grønland. Han er i disse dage i landet for at tage flere billeder af landet til næste års årskalender.

- Så længe jeg selv kan huske fra min barndom, har Grønlands-kalenderen altid haft sin plads på væggen i barndomshjemmet, og det har samtidig været en fast tradition, hvor jeg har foræret kalenderen i julegave til familiemedlemmer, fortæller Chris Christoffersen.

Arbejder med næste års projekt

- Med min nye fotokalender kan man vel godt sige, at jeg har været med til at vække den til livs igen”, udtaler Chris Christophersen, hvis grønlandske familieophav er gennem hans mor fra Maniitsoq.

I øjeblikket rejser Chris Christophersen rundt i Grønland for at fotografere nye motiver til kalender-udgaven for 2025, hvor han i disse dage lægger vejen forbi Ilulissat, Aasiaat, Sisimiut og Nuuk.

Du kan finde flere oplysninger om grønlandskalenderen på denne hjemmeside.

Powered by Labrador CMS