Regeringen vil komme Kangerlussuaq til hjælp

Forsvarsminister Troels Lund Rasmussen kommer med en beroligende udmelding til borgerne i Kangerlussuaq. Regeringen vil nemlig styrke Forsvarets tilstedeværelse med afledte muligheder og arbejdspladser til gavn for bygden, fremgår det af en pressemeddelelse.

Regeringen har planer om at styrke Forsvarets opgaveløsning i Grønland og Kangerlussuaq. Helt konkret er man i gang med at få afklaret, om Arktisk Kommandos tilstedeværelse i bygden skal øges.

- Desuden er vi i færd med at afklare, hvordan Forsvaret skal bidrage til videreførelsen af Kangerlussuaq lufthavn. Jeg er sikker på, at Forsvarets fremadrettede tilstedeværelse og aktiviteter vil bidrage til Kangerlussuaqs fortsatte eksistens og udvikling, siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Det bliver oplyst, at dele af drifts- og vedligeholdsesudgifterne til at videreføre Kangerlussuaq-lufthavnen forudses at blive finansieret af Forsvaret.

Søndag blev den Arktiske Basisuddannelse åbnet i Kangerlussuaq, og i den forbindelse afslører forsvarsministeren, at man allerede er i gang med at planlægge en udvidelse af kapaciteten, så uddannelsen kan optage flere elever - fra nuværende 22 til 30 elever per årgang.

Powered by Labrador CMS