Volleyball mister landstræner

Volleyballpigernes landstræner Jens Graabæk forlader sin post for at prioritere sit arbejde.

Jens Graabæk, der står yderst til venstre i bagerste række forlader sin post som landstræner. Billedet er fra Island Games på Rhodos i juli.
Offentliggjort

– Volleyball-forbundet KVK har med stor beklagelse modtaget Jens Graabæks opsigelse som landstræner for det grønlandske dame volleyball landshold, skriver Hans Jensen fra KVK i en pressemeddelelse.

Jens Graabæk blev landsholdet forrige år, hvor volleyballpigernes tidligere træner Dan Volder Thomassen stoppede som træner og nu skal volleyball-forbundet finde en ny landstræner til volleyballpigerne.

– Fra KVK´s side vil vi gerne udtrykke vores store ros til Jens Graabæk for det kæmpe organisatioriske arebejde han har lagt for dagen, som kulminerede med den første officielle landskamp imod Danmark. En kamp der blev transmitteret direkte i TV både i Grønland og Danmark. Jens fik på egen hånd stablet dette arrangement på benene, hvilket vi er meget taknemmelige for. Han har været med til at vise, at selv om vi er en lille sport i Grønland, så kan vi godt være med alligevel, siger Hans Jensen.

Det er også et vemodigt farvel fra Jens Graabæks side.

– Det har været en proces lige siden Island Games. Jeg har besluttet at stoppe, for jeg føler ikke, at jeg har det nødvendige fokus og muligheder mellem landsholdsaktiviteterne til at være landstræner. Det skal bl.a. ses i relation til mit arbejde og mine andre interesser. Jeg har haft og har fortsat fuld opbakning fra min arbejdsplads, - Det er min egen prioritering og beslutning, siger Jens Graabæk.

– Volleyball har introduceret mig til Grønland og det er jeg taknemmelig for. Jeg havde håbet på et par år mere og jeg ville gerne have spillet mod Danmark i Grønland her næste år. Men jeg føler mig nødsaget til at prioritere lidt hårdt i den kommende tid - og jeg vil gerne bidrage lidt mere inden for ledelsesudviklingen i Grønland. Samtidig giver det KVK lidt ro til at finde en afløser inden næste Island Games, slutter Jens Graabæk.

Powered by Labrador CMS