velgørende sport

VM i myggesmæk

Svensker har rekord i myggesmæk

Offentliggjort

I en verden fyldt med frygt for den myggebårne zikavirus er en 24-årig svensk mand den helt, vi alle har ventet på.

Kristoffer Ekersund kan nemlig kalde sig vinder af verdensmesterskaberne i myggeklask, efter at han slog 41 andre deltagere lørdag ved at dræbe 135 af de irriterende blodsugere på et kvarter.

Det skriver svenske The Local på sin hjemmeside.

Førstepladsen kostede angiveligt den unge mand i omegnen af 200 myggestik.

Store dele af det nordlige Sverige er hårdt plaget af myg, og konkurrencen blev afholdt første gang i 2015, efter at Kristoffer Ekersunds hjemby, Övertorneå på grænsen til Finland, fik afslag på at føre "biologisk krig" mod insekterne.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS