VM i Brasilien
Søndag blev de første fire ottendedelsfinaler ved verdensmesterskaberne i Brasilien i håndbold for kvinder spillet

For VM debutanterne fra Island blev ottendedelsfinalerne som forventet endestationen. Håndboldstormagten mægtige Rusland var for stor en mundfuld. Selv om de islandske piger fulgte godt med i første halvleg, kunne de ikke stå distancen og tabte 19 - 30.
Spanien vandt over ottendedelsfinalernes anden VM debutant Montenegro med verdensstjernen Bojana Popovic 23 - 19.
Norge vandt en sikker sejr 34 - 22 over Holland.
I en meget spændende kamp lykkedes det for Angola at besejre Sydkorea 30 - 29.
Mandag spilles de sidste fire ottendedelsfinaler.
Rumænien - Kroatien
Sverige - Frankrig
Danmark - Japan
Brasilien - Elfenbenskysten
Vinder Danmark over Japan med nr. to på topscorerlisten Shio Fujii venter Angola i en eventuel kvartfinale.