VM-Håndbold: Landstræner henter nye spillere til truppen

En trup på 19 landsholdsspillere skal samles i Nuuk i midten af oktober og øve både angreb og forsvarsteknikker. Samspillet skal finpudses op til verdensmesterskaberne i kvindehåndbold, siger landstræner.

Grønlands landshold i damehåndbold skal samles i midten af oktober, og forberede hele deres håndboldkoncept før, de skal rejse til Norge til de første runder i VM i håndbold.

Landstræner for kvindernes håndboldlandshold, Anders Friis og assistenttræner Kim O. Petersen samler endnu engang Grønlands kvindelandshold. Det sker halvanden måned før verdensmesterskaberne i kvindernes håndbold bliver fløjtet i gang i Stavanger i Norge.

14. til og med 21. oktober skal 19 spillere samles i Nuuk og udvikle deres sammenhold, samt øve på forskellige forsvars- og angrebsteknikker.

Det skriver håndboldforbundet TAAK i en pressemeddelelse.

- Vi ser frem til næste samling i Nuuk, hvor der er en masse ting, der skal finpudses. Sidste samling var der mange kampe, og til denne samling skal hele konceptet trænes. Alle de små varianter i angrebet og de defensive aftaler skal helt på plads, fortæller landstræner Anders Friis.

Landstræneren oplyser til Sermitsiaq.AG, at de spillere, der skal med i samlingen ikke er den endelige trup, der skal til VM. Landstrænerteamet er fortsat i gang med at sammensætte Grønlands VM-trup, der skal til Norge.

Tre ude seks inde

Op til kvalifikationsrunderne til VM har landstrænerteamet udtaget 16 kvinder. Nu er der udskiftet lidt i spillerne, hvor tre er ude, mens seks nye er kommet til.

Ni af de udtagede spillere har kontrakter i danske eller færøske håndboldklubber og skal hentes ind til Nuuk til landsholdets samling.

Listen af spillere, udtaget til samlingen:

  1. Nivi Fly GSS
  2. Aviaaja Heilmann GSS
  3. Rina Møller Lorentzen GSS
  4. Ivaana Holm GSS
  5. Ivâna Meincke Stjarnen, Island
  6. Nukaaka Petrussen Lyberth EB Eidi, Færøerne
  7. Sandra Rothberg GSS
  8. Najaaja Anja Lyberth GSS
  9. Ivalu Bjerge NSK håndbold
  10. Nivi Jensen Petersen Silkeborg-Voel KFUM
  11. Lykke Frank Hansen FHK, Danmark
  12. Anja Heilmann GSS
  13. Josefine Jakobsgaard Gadgaard Ejstrup- Hærvejen
  14. Aili Pedersen GSS
  15. Ane Sofiannguaq Frederiksen Silkeborg-Voel KFUM
  16. Nuunu Marie Lukassen SIK Vibborg
  17. Andrea Heilmann GSS
  18. Sascha Jordening Zeeb GSS
  19. Aviana Kâjangmat Silkeborg-Voel KFUM

TAAK oplyser, at der vil være træningskampe i Nuuk. Datoerne vil blive meldt ud på håndboldforbundets facebookside senere.

Powered by Labrador CMS