fodbold

Vellykket målmandstrænerkursus

Under mændenes GM i fodbold i Qaqortoq afholdt GBU målmandtrænerkursus for alle deltagende hold

Kenneth Fiil instruerer under fodbold GM, da han holdt kursus i kunstgræsbanen
Offentliggjort

Der bliver måske færre sjove målmandsdrop i fremtiden ved GM i fodbold.

For Grønlands Boldspil-Union gennemførte målmandstrænerkursus for deltagende hold i mændenes GM i Qaqortoq.

Kurset blev ledet af Kenneth Fiil, der er uddannet målmandstræner under DBU. Han har tidligere trænet ungdoms-elitemålmænd i Silkeborg IF, og nu er han tilknyttet B-67 som målmandstræner.

Kenneth observerede i den 16. og 17. august de forskellige målmænd i aktion, og om søndagen, den 18. august, da spillerne havde hviledag, instruerede han de fremmødte målmænd og trænere i, hvordan målmandstræning kan udføres på en hensigtsmæssig måde.

- GBU er taknemmelig for, at Kenneth Fiil stillede sin viden og tid til rådighed til at bidrage med at sikre udviklingen af et vigtig område inden for grønlandsk fodbold, lyder det fra landstræner Rene Olsen.

Powered by Labrador CMS