Maniitsoq

Uvejr forstyrrer GM i maraton

GM i maraton i Maniitsoq, der efter planen skulle afvikles fredag, bliver formentlig udsat på grund af dårligt vejr

Maniitsoq maraton bliver formentlig flyttet til lørdag på grund af dårligt vejr
Offentliggjort

Omkring 300 løbere har tilmeldt sig til Maniitsoq maraton, der i år skal være officielt GM i maraton. Men uvejret har ramt Maniitsoq, hvor der ventes hård vind og regn under løbet.

- Vi har indkaldt deltagerne til møde klokken 15.00, hvor vi fra arrangørerne vil foreslå, at løbet bliver udsat til lørdag, siger John Olsen fra arrangørerne til Sermitsiaq.AG.

Læs: GM i marathon i Maniitsoq

DMI’s vejrudsigt melder om stormende kuling på 20 meter per sekund under løbet og der ventes samtidig meget regn.

- Løberne skal også løbe på landingsbanen i lufthavnen og der plejer vindstødende at være meget kraftige. Jeg vil gætte på at vindstødende bliver på omkring 30 meter per sekund, når blæsevejret rammer for alvor, siger John Olsen.

Maniitsoq maraton bliver afviklet i fem forskellige distancer, hvor der er tilmeldt 13 løbere til maraton, mens 20 har tilmeldt sig til halvmaraton. Omkring 30 har tilmeldt sig til 10,5 kilometer og omkring 20 til 4,2 kilometer. Omkring 150 har også tilmeldt sig til 1,3 kilometer. Der er stadig mulighed for at tilmelde sig til løbet, der formentlig bliver flyttet til lørdag.

Powered by Labrador CMS