Alpin-VM

Ung alpinskiløber efter VM-debut: Jeg har lært en masse

Nuunu Chemnitz Berthelsen har deltaget ved VM i alpint skiløb for første gang

Nuunu Chemnitz Berthelsen med nummer 89 ved VM i alpint skiløb i USA
Offentliggjort

Den 18-årige alpinskiløber fra Nuuk, Nuunu Chemnitz Berthelsen, blev henholdsvis nummer 78 i storslalom og nummer 61 i slalom ved verdensmesterskaberne i alpin, der foregik i Vail i USA i sidste uge.

Hun debuterede torsdag ved VM i storslalom.

- Jeg var virkelig nervøs i mit første løb. Jeg løb forsigtigt, men jeg ærgrede mig over, at jeg ikke løb al det, jeg kunne, da jeg krydsede stregen. For jeg troede ellers, at banen var dårlig, men det var den slet ikke, siger Nuunu Chemnitz Berthelsen, der altså blev nummer 78 ud af 92, der gennemførte løbet.

Læs: Søstre deltager ved VM i hver sin sportsgren

Har lært mange ting
Lørdag gik det bedre for hende i slalom. Men hun er ikke tilfreds med løjpen.

- Løjpen var frosset til is. Det skal ikke være en undskyldning, men løjpen var rigtig hård, og det forventede jeg ellers ikke før løbet. Jeg følte mig som bambi på glatis oppe på toppen af løjpen. Men mit løb blev bedre til sidst, fortæller Nuunu Chemnitz Berthelsen, som blev nummer 61 ud af 73 løbere, der gennemførte løbet.

Hun fortæller, at hun har lært mange ting.

- Jeg har jo konkurreret mod de bedste i verden. Jeg har set dem på tæt hold, og jeg har viljen til at deltage ved VM igen, siger Nuunu Chemnitz Berthelsen.

Powered by Labrador CMS