U19 i fantastisk start: Vinder med 81-2

Det grønlandske U19 damehold i håndbold har sejret mod Saint Kitts and Nevis i deres første kamp i VM kvalifikationsturneringen i Canada onsdag.

U19 holdet til kvalifikationsturnering til VM.
Offentliggjort

OBS: Opdateret med trænerens kommentar og flere oplysninger.

Måske en rekord?

Sådan skriver Grønlands Håndboldforbund, TAAK, på deres officielle facebookside efter melding om en overdådigt stor sejr til U19 landsholdet i damehåndbold i deres første kamp i Canada.

Damerne er til VM-kvalifikationsturneringen i disse dage. Onsdag spillede de således deres første kamp. Kampen er mod Saint Kitts and Nevis fra Caribien.

Og her kunne det grønlandske landshold brillere med hele 81-2, da den sidste fløjt lød.

- Vi havde ikke forventet en sejr i den størrelsesorden, men vi er glade for pigernes præstation. De bevarede koncentrationen og vi gik derfra uden skader. Vi har fået alle i gang og stemningen i truppen er god, siger træner Victoria Budek Svendsen.

Mulig verdensrekord

Første halvleg sluttede med 41-0 til Grønland, og således kunne landsholdet udvide deres føring til 81-2 efter 60 minutters kamp.

- IHF kunne ikke bekræfte, om det er rekord efter første undersøgelser. Men det er sikkert, at vores landshold kommer med i historien efter denne kamp, skriver TAAK.

Med en målmargin på 79 mål overgår resultatet alle kendte rekorder i IHF-regi. Tidligere rekorder har været omkring 71 mål – bl.a. Kuwait 80-9 over Afghanistan (2006, herrer) og Ungarn 51-11 over USA (U18 kvinder, 2022) oplyser TAAK.

Den næste kamp er mod Mexico, der i deres kamp mod USA tabte med 21-22.

Kampen starter torsdag klokken 21.00 grønlandsk tid.

Powered by Labrador CMS