U-19-GM uden piger
Grønlands Håndbold Forbund har ingen forklaring på, hvorfor der ikke er U-19 piger med i årets GM. GSS fra Nuuk er vært for GM for U-16 og U-19 i påskeugen. Se kampprogammet
Håndbold-GM i for U-16 piger og drenge bliver fløjtet i gang i morgen fredag i multihallen Inussivik i Nuuk, hvor pigerne fra GSS og NÛK fra Nuuk spiller åbningskampen.
Der bliver også afholdt GM for U-19 fra onsdag den 27. marts, men der kun er tilmeldt drenge til årets GM for U-19.
- Jeg har desværre ingen forklaring på, hvorfor der ikke er U-19-piger. Men det er et emne, som vi bliver nødt til tage op til debat. Vi ved ikke, hvorfor der er så få pige-spillere hos de ældste ungdomshold. Vi er nødt til at finde årsagen, så vi kan lave målrettet indsats, siger formanden for Grønlands Håndbold Forbund, GHF, Boas Møller, til Sermitsiaq.AG.
Kun GSS, SAK og Norsaq stillede op til U-19-GM sidste år, hvor det fjerde var et holdfællesskab.
Ingen klare favoritter
U-16 GM bliver som nævnt fløjtet i gang fredag aften. Men forbundet kan ikke pege på favoritter.
- Det er meget svært at udpege favoritter hos U-16. Det er en årgang, der kan ændre sig meget fra år til år. Vi kan derfor ikke udpege favoritter, siger Boas Møller.
- Der er nogle spillere, der bliver for gamle til at spille hos U-16, og der kommer nye spillere fra børnerækkerne. Holdene kan derfor nogen gange stillet op med et helt nyt hold, siger Boas Møller.
SAK fra Sisimiut vandt guld hos U-16-drengene sidste år, mens Kâgssagssuk fra Maniitsoq vandt guld hos pigerne.
GSS fra Nuuk vandt dobbelt guld hos U-19 sidste år.