U-16 tørner sammen i Ilulissat
På mandag begynder GM for de unge håndboldspillere. Seks forskellige klubber er repræsenteret ved stævnet der slutter på næste søndag

Det er klubben Nagdlûnguaq i Ilulissat der er vært for dette års GM for unge. Som noget nyt har GHF (Grønlands Håndboldforbund) ændret aldersgrænsen fra 15 til 16 år, og forbundet vil også udpege kampens bedste spiller efter hver kamp, som man kender det fra internationale kampe.
Hvem der er favorit til dette års mesterskab er ikke til at vide, men storklubben GSS, der vandt alle GM-titlerne på ungdoms- og seniorsiden sidste år skal nok forsvare titlerne.
Følgende hold deltager til U-16 GM:
Piger: SAK fra Sisimiut, Nagdlúnguaq fra Ilulissat, GSS og NÛK begge fra Nuuk samt Kâgssagssuk fra Maniitsoq.
Drenge: Norsaq HC fra Aasiaat, SAK fra Sisimiut, GSS og NÛK begge fra Nuuk samt Kâgssagssuk fra Maniitsoq.
Når U-16 GM er slut følger BankNordik GM for seniorer i dagene 5. - 10.april i Nuuk og U-19 GM i Sisimiut i påsken fra 21. – 24.april.