Træk en lastbil
Fit & Fun i Nuuk skal finde byens stærkeste mand

Har man lyst til at se mænd med store muskler konkurrere om at blive Nuuks stærkeste mand eller selv blive kåret som den stærkeste mand, har man mulighed for at se eller deltage i Fit & Funs konkurrence, der starter lørdag den 17. september klokken 15.00 udenfor Fit & Funs lokaler. Det oplyser gif.gl.
Ved den første konkurrence skal der trækkes en lastbil på 15 tons udenfor Fit & Fun. Derefter er der armbrydning/lægge arm indenfor.
Da det er første gang Fit & Fun arrangerer konkurrencen har de inviteret en ekspert fra Danmark til at komme op og dels være dommer - men også for at holde et kursus om denne specielle sportsgren.
Anden etape bliver i oktober, hvor der for alvor skal løftes jern. Da skal man konkurrere i tre discipliner, nemlig bænkpres, dødløft og squat.
Sidste år vandt Mikkel Kielmann Hansen - uden at han dog vandt nogen af disciplinerne. Favorit i år må være Aputsiaq Fleischer Høy, der sidste år fik en skade - og dermed ikke deltog i lastbilkonkurrencen. Han løftede samlet det tungeste jern.