landstrænerfyring

Tidligere landstræners kontrakt holdes hemmeligt

En af begrundelserne fra GBU for fyringen af Tekle Ghebrelul som landstræner var, at han ikke informerede bestyrelsen i GBU før han udtaler sig til pressen. Det skulle fremgå af hans kontrakt, men GBU ønsker ikke at dokumentere, at det rent faktisk står i kontrakten.

I juli blev herrernes landstræner i fodbold Tekle Ghebrelul fyret
Offentliggjort

I juli blev herrernes landstræner i fodbold Tekle Ghebrelul fyret.

Efterfølgende trak formanden for Grønlands Boldspil-Union John Thorsen sig tilbage, og den anden landstræner René Olsen valgte også selv at gå af, fordi han ikke stolede på bestyrelsen længere.

Tekle Ghebrelul blev ifølge den nye GBU-formand Gert Fleischer blandt andet fyret fordi, han ikke meddelte bestyrelsen i GBU om Snapchat-episoden, men i stedet opsøgte pressen.

- Tekle Ghebrelul har ikke overholdt sin kontrakt, derfor reagerede bestyrelsen og fyrede ham, sagde Gert Fleischer til Sermitsiaq.AG tidligere på måneden.

Læs: GBU: Fyret landstræner fulgte ikke sin kontrakt

Kontrakten holdes hemmelig
Tekle Ghebrelul burde ifølge Gert Fleischer have orienteret bestyrelsen i GBU, før han udtalte sig til pressen, hvilket han blev fyret for.

- Landtræneren skal være opmærksom på, at han er bundet til en kontrakt. I sager med indblanding af GBU, skal landstræren først infomere bestyrelsen, før han tager en kontakt til pressen. Selv os, der er medlemmer af bestyrelsen, må ikke gå ud i pressen og fortælle om episoder, før vi har informeret det til bestyrelsen, sagde Gert Fleischer i forbindelse med interview om landstrænerfyringen.

Derfor har Sermitsiaq.AG forsøgt at få indsigt i den tidligere landstræners kontrakt i Grønlands Boldspil Union for at kunne dokumentere, hvad der rent faktisk står i kontrakten. Men GBU ønsker ikke at offentliggøre kontrakten.

Læs hele sagen om landstrænerfyringen her

Powered by Labrador CMS