Tåge og sne ingen hindring
Grønlands Boldspil-Union havde 15 trænere på skolebænken i Ilulissat

Tåge og snevejr var ingen hindring for de 15 aktive og særdeles engagerede fodboldtræner kursister, som under DBU-instruktør Morten Eskesens ledelse gennemførte B1a-uddannelse i Ilulissat.
De teoretiske moduler blev afviklet i Ilulissat-hallens nyrenoverede lokaler, mens de mange praktiske moduler blev afviklet på byens fodboldbane.
Der var kursister fra Tasiilaq, Nuuk, Maniitsoq, Aasiaat, Kangaatsiaq og selvfølgelig fra klubberne i Ilulissat. På grund af tåge blev tilmeldte deltagere fra Upernavik i lighed med 2011 forhindret i at nå frem til kurset.
- Charles Mølgaard, Sakiu Lundblad og Jakob Ludvigsen har nu gennemført B1-uddannelsen og er berettiget til i 2013 at søge optagelse på B2-uddannelsen, som afvikles i Danmark, fortæller Jens Tang Olesen.