sponsoraftale

Sportselite sikret penge fra Tele-Post

Elite Sport Greenland og Tele-Post forlænger hovedsponsoraftale

Account manager hos Katrine Andersen og bestyrelsesformand for Elite Sport Greenland Finn Meinel ved underskrivelsen af sponsoraftalen Tele-Post
Offentliggjort

Det selvstyreejede Tele-Post vil fortsætte med at give 125.000 kroner om året i sponsorstøtte til Elite Sport Greenland, der giver økonomisk støtte til eliesportsfolk fra Grønland.

Sponsoraftalen blev underskrevet onsdag, hvor account manager hos Tele-Post Katrine Andersen skrev under på Tele-Posts vegne.

- Vi vil gerne være med til at udvikle samfundet, og jeg mener, det er utroligt vigtigt, at de unge har rollemodeller at forholde sig til inden for sporten og i resten af samfundet, siger Katrine Andersen.

Læs: Elite Sport Greenland skærper krav

Elite Sport Greenland er ved at udforme en fremtidig strategi og har indledt dialog med sportsudøvere og specialforbund.

- Det er et vigtigt signal for os, at et så anerkendt selskab med en stærk og visionær ledelse har valgt fortsat at støtte vores arbejde i en flerårig periode. Vi er inde i en fase, hvor vi skal udvikle Elite Sport Greenland organisationen og styrke elitekulturen i Grønland, siger generalsekretær i Grønlands Idræts-Forbund, Carsten Olsen.

Øvrige sponsorer for Elite Sport Greenland er Grønlandsbanken, Air Greenland og NunaFonden.

Powered by Labrador CMS