Spillernes reaktioner efter kampen mod Argentina
Sermitsiaq.AG har talt med bagspiller Angutimmarik Kreutzmann og stregspiller Milan Olsen efter semifinalenederlaget mod Argentina
- Vi formåede desværre ikke at spille på den måde, som vi har gjort i de seneste dage. Vi begik for mange fejl, som satte hele holdet ned. Og vores sammehold og glæde var slet ikke til stede.
Det siger landsholdsspiller Angutimmarik Kreutzmann efter semifinalenederlaget mod Argentina ved de Pan Amerikanske Mesterskaber.
(Angutimmarik Kreutzmann)
- Måske var vi nervøse forud for kampen, men vi følte ellers klar til at spille kampen. Og vores forhåbninger til at vinde kampen var nok for store. Men presset var meget større i dag end de andre kampe, som vi desværre ikke kunne håndtere, fortæller han.
Han tror dog stadig på, at de kan vinde mod Chile i morgen.
- Hvis vi kan spille kampen som de foregående kampe, har vi bestemt mulighed for at vinde. Jeg tror stadig meget på, at vi kan klare det, siger han.
Sermitsiaq.AG fik også talt med stregspiller Milan Olsen:
- Det var ikke lige vores dag i dag. I betragtning af vigtigheden af kampen, gør nederlaget ondt, siger en tydeligt skuffet Milan Olsen.
Han håber på, at holdet kan rejse sig.
- Vi skal nok være helt klare til kampen i morgen. Vi skylder vores tilskuere en sejr, for uden dem havde vi ikke stået her. Og vi skal bruge vores sidste kræfter i morgen og give alt for at vinde kampen, lyder det fra Milan Olsen.