håndbold
Spændende rejse til unge håndboldtalenter
De talentfulde unge spillere, der i disse dage er til samling i Nuuk, rejser til Island på mandag for at spille træne
Grønlands Håndbold Forbund og det islandske håndboldforbund samarbejder for at videreudvikle talentfulde håndboldspillere.
De unge spillere skal træne syv gange og har også tre fælles træninger med jævnaldrende islandske spillere.
- Jeg er sikker på, at gruppen af talenter får en fantastisk håndboldoplevelse i Island. Turen skulle meget gerne være første skridt i en talentudvikling, som alle ungdomsspillere og klubber i Grønland på sigt vil få glæde af, siger herrernes landstræner, Niels Møller, i en pressemeddelelse.
Læs: Håndboldlandstræneren: Talentudvikling er vejen frem
Sådan udvikles spillerne
Han peger på, at forbundet fokuserer på ’det hele menneske’ i talentudviklingen.
- Uddannelse, seriøs livsførsel, seriøs træning, forbillede for andre ungdomsspillere, styrketræning, fokus på kost og ernæring samt god opførsel til håndbold og i privatlivet. Dette er blot nogle af de værdinormer, jeg som landstræner kræver af både nuværende og kommende landsholdsspillere, fremhæver Niels Møller.
Kampe
Der er i dagene fra den 3. november til den 8. november lagt op til fire kampe. En kamp mod klubholdet fra VALUR i Reykjavik, samt tre kampe mod det islandske U15-hold.
Holdet rejser tilbage til Nuuk den 9. november.
Truppen hos drenge består af:
- Malik Hermarij, GSS/Danmark
- Kevin Møller Johansen, SAK
- Ove Lennert, SAK
- Massaarannguaq Petrussen, Norsaq HC
- Marco Geisler, GSS
- Nikkulaat Andersen, Norsaq HC
- Aaris Evaldsen, GSS
- Rene Abelsen-Petersen, N-48
- Karl Brandt, Norsaq HC
- Carlo Lyberth, GSS
- Marxwell Otiri Frederiksen, GSS
- Inuuteq A. Heilmann, S-68
- Torben Lyberth, GSS
- Josef Chemnitz Frederiksen, NÛK
- Niels Ulloriannguaq Nielsen, GSS
- Træner: Thorkild Jensen
- Målmandstræner Patrick O. Frederiksen
- Rejseleder: Gujo Thorsteinsson