Snowboarder hædret i Tasiilaq

Den unge snowboarder, Aputsiaq Kristensen, er blevet kåret til Årets Idrætsmand i sin hjemby

Aputsiaq Kristensen blev Årets Idrætsmand i Tasiilaq 2012. Foto: Privat
Offentliggjort

Året 2012 blev et godt år for den unge snowboarder Aputsiaq Kristensen. Han er meget talentfuld indenfor snowboarding. Han er en dygtig tatovør. Han er seriøs med sin sport, og så er hans talent stort.

Han deltog i Arctic Winter Games i Canada i marts sidste år uden at opnå nogle resultater. Han satsede så meget, at han kiksede, og blev skadet. Han måtte skuffet tage hjem, men tog så en gruelig revanche ved GM. Her vandt han flere GM-titler, og viste, at talentet er stort. Han håber igen i år at kunne gentage sine sejre ved GM, men også ved DM i Norge.

Aputsiaq Kristensen tager sin sport seriøs. Han passer liften i Tasiilaq i det daglige, og han har bygget sit eget træningslokale, så han kan få opbygget en muskelmasse, der kan tage imod de mange knubs han ind i mellem får i sine konkurrencer. En fortjent pris til en dygtig og seriøs idrætsmand.

Powered by Labrador CMS