Slettemark har lang vej til VM-form
Skiskyderen Øystein Slettemark fik ikke den optimale start på sæsonen, hvor han havde problemer med skydningen
Skiskyderen Øystein Slettemark deltog i weekenden i en konkurrence i Martell i Italien, og som ligger 1700 meter over havet. Skiskyderen havde fem dage til at forberede sig i, men det er altid svært i højderne.
- Jeg har ikke løbet konkurrence i skiskydning siden 15. december, men har trænet godt, så jeg var lidt usikker på skydeformen. Distancen var 10 km, og 121 løbere fra 35 lande stillede til start, fortæller Øystein Slettemark.
- Allerede efter få hundrede meter følte jeg, at kroppen slet ikke var med. Efter blot tre km blev jeg indhentet af den bag mig startende løber. Det gik virkelig tungt, og jeg tænkte et øjeblik undervejs, om jeg burde stoppe. Men jeg var bevidst om, at løbet var en vigtig gennemkørsel før VM fortsatte jeg.
- Til indskydningen var det virkelig en stor udfordring at nulstille våbenet. I det ene øjeblik kom der en hvirvelvind med sne fra højre blot for at vende til en lidt svagere vind fra venstre. Overraskende mange mestrede de vanskelige forhold. For mig gik det knap så godt med seks forbiere.
Alligevel ikke så ringe
- Jeg var derfor ikke så positiv ved målet. Men efter at have set resultatlisten var det alligevel ikke så ringe. På løjpen var jeg 'blot' 2.33 minutter efter tyskeren Christoph Stephan, som var hurtigst. Det var meget bedre, end jeg følte det ude på løjpen. Derfor er jeg nu ret positiv til fortsættelsen.
Vinder blev Erlend Bjøntegård fra Norge foran russeren Alexey Volkov og tyskeren Benedikt Doll. Samlet endte jeg på en 86. plads ud af de 121 deltagere. Samlet var jeg 5.33 minutter efter vinderen.
Næste løb er VM i Nove Mesto i Tjekkiet. Et løb, som afvikles på lørdag.