Slædekusk vinder 50.000 kroner
Der var store pengepræmier på spil, da der blev afholdt hundeslædevæddeløb i Uummannaq
Uummannaq har 250-års jubilæum i år, og det blev markeret med et hundeslædevæddeløb i lørdags, hvor 16 deltagere kørte om kap om store pengepræmier.
Vinderen blev Hans II Petersen fra Ukkusissat, som fik 50.000 kroner i præmie. Andenpladsen gik til Thomas Thygesen fra Saattut, der fik 25.000 kroner, mens tredjepræmien blev vundet af Tittus Jensen fra Saattut, der vandt 15.000 kroner.
De tre slædekørere er kendte i hundeslædekredse og har deltaget i Avannaata Qimussersua flere gange.
Tøvejr
Hundeslædevæddeløbet blev afholdt på isen, og det var tanken, at der skulle have flere deltagere fra andre byer.
- Men der har været tøvejr ligesom mange andre steder på kysten. Der var ellers flere, som var interesseret i at deltage, men de kunne ikke komme frem til Uummannaq, fordi der ikke sne på de strækninger, de skal køre igennem for at komme frem til Uummannaq, siger Tikkili Mathiassen fra arrangørerne fra Qimusseq til Sermitsiaq.AG.
Ruten var lagt på isen i Uummannaq-fjorden. Men en stor del af isen er ikke dækket til med sne. Arrangørerne måtte derfor lave en rute på knap 30 kilometer.
Pengepræmierne er sikret gennem sponsorater og indsamlinger.