Skal i ringen med Kessler

Der bliver et grønlandsk islæt, når bokseren Mikkel Kessler i morgen skal i ringen mod Brian Magee

Mille Lentz skal være nummerpige til Kessler-Magee lørdag. Foto: Privat
Offentliggjort

Datteren af den halvt grønlandske bokser Brian Lentz, skal i morgen lørdag være nummerpige, når den danske bokser Mikkel Kessler møder nordirske Brian Magee.

Mille Lentz blev nemlig placeret som nummer to i en stor afstemning om, hvilke piger, der skal optræde som nummerpiger under boksekampen om WBAs verdensmesterskab i supermellemvægt i Herning.

Mille Lentz fik 12,63 procent af de i alt 28.885 læser stemmer, og placerede sig dermed fornemt på andenpladsen - hvilket altså sikrer hende en plads, skriver Ekstra Bladet.

- Jeg er vokset op med boksning. Min far har været Danmarks-mester i boksning syv gange og blandt andet været med til OL i 92. Også har jeg selv bokset lidt, og gør det stadig engang i mellem, siger Mille Lentz til Ekstra Bladet:

- Derfor er det en kæmpe oplevelse! - og en ære at skulle repræsentere Kessler - Magee! Jeg er bare virkelig nervøs!

Powered by Labrador CMS