Hovedsponsor

‘Siggarta’ får ny hovedsponsor

Håndboldommerforeningen ‘Siggarta’ får Grønlandsbanken som ny hovedsponsor de næste to år

Offentliggjort

Grønlandsbanken bliver ny hovedsponsor for håndbolddommerforeningen ‘Siggarta’ de næste to år.

Ifølge Grønlandsbanken og ‘Siggarta’ vil Grønlandsbankens sponsorat, der vil løbe og med 2016, sikre blandt andet talentudvikling af foreningens unge dommere og uddannelse af helt nye dommere i samarbejde med Grønlands Håndbold Forbund.

- Som Hele Grønlands bank er vi glade for at kunne støtte lokal kompetenceudvikling – også inden for foreningslivet. Siggartas håndbolddommere står desuden som repræsentanter for fair play, fællesskab og sundhedsfremme, og de værdier vil vi gerne vil bakke op om i Grønlandsbanken, siger Carsten Th. Pedersen, der er administrationsdirektør i Grønlandsbanken.

Poul Olsen, der er håndbolddommer og sponsoransvarlig i ‘Siggarta’, glæder sig også over forstærkningerne fra Grønlandsbanken.

- Med Grønlandsbanken som hovedsponsor kan Siggarta blandt andet arbejde hen i mod, at den næste generation af håndbolddommere kvalificerer sig som internationale dommere. Den udvikling glæder vi os rigtig meget til at sætte i gang, fortæller Poul Olsen.

Powered by Labrador CMS