Sidst match for Flemming West

Efter bronzekampen i dag siger Flemming West farvel til Grønlandsk volleyball Efter tre gode år med det Grønlandske herre landshold i volleyball, siger head coach Flemming West farvel og tak.

Volley-herrerne står uden træner efter bronzekampen i dag. Arkivfoto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

- Det har egentlig været en meget nem beslutning at tage, og en beslutning, som også har været nødvendig for mig at tage.

Sådan siger coach på det grønlandske volleyball-landshold,Flemming West, der stopper efter bronzekampen i dag i Island Games.

- Jeg blev i efteråret 2008 forstander på Idrætsefterskolen i Ikast, og det kræver rigtig meget af min tid, siger Flemming West, der derfor ikke rigtig længere kan bruge så meget tid på landsholdsvolleyball

Men Flemming West havde faktisk gang i et større projekt med Grønlands volleyball, og havde prioriteret både tid og lyst til dette projekt, der nu ikke bliver til noget.

- Hvis jeg også i fremtiden skulle flytte Grønlandsk volleyball, og gerne endnu mere end jeg har gjort de sidste tre år, vil det kræve et langt mere struktureret landshold-arbejde, hvor man inddrager selv de yngste spiller i et landsholdprojekt, derfor tilbød jeg også for to måneder siden KVK en forlængelse af min kontrakt med en lang mere seriøs plan for volleyball på Grønland, men denne kontrakt ønskede KVK´s bestyrelse end ikke at forhandle med mig, så derfor er det endt der, hvor jeg i fremtiden skal koncentrere mig om mit arbejde på efterskolen, hvilket jeg selvfølgelig også glæder mig rigtig meget til, udtaler Flemming West

- Jeg smækker ikke med døren men sidder alligevel tilbage med en underlig smag i munden, jeg tror sagtens, jeg kunne flytte grønlandsk volleyball endnu mere, men det bliver ikke i denne omgang, desværre” afslutter Flemming West.

I dag spiller holdet om bronze ved Island Games mod Gotland kl. 12.00 og det bliver altså afskedskampen for undertegnede.

Powered by Labrador CMS