Nuuk

Sermersooq ændrer fejring af idrætsfolk

En festlig gallamiddag skal fremover danne ramme om den årlige fejring af idrætsfolk i Kommuneqarfik Sermersooq

Det er slut med at hylde idrætsfolk i Godthåbhallen. I stedet afholdes den i Katuaq i helligtrekongersdag
Offentliggjort

Idrætsdagen i Nuuk, som for eftertiden skal afholdes i Katuaq, finder som altid sted helligtrekongersdag den 6. januar, og som vanligt er formålet at hylde idrætsfolk og uddele årets priser.

Dog ændrer arrangørerne, nemlig Kommuneqarfik Sermersooq, ved at dele selve uddelingen af priserne og børnenes dans rundt om juletræet.

Børn får egen fest
For fremover får børnene deres helt egen fest med juletræ og julegodter og befries derved for taler og højtidelighed.

- Til gallamiddagen kan idrætsudøverne modtage deres fortjente hyldest og nyde taler og underholdning uden glade barnestemmer i baggrunden, siger kommunalbestyrelsesmedlem Uju Petersen (IA) ifølge kommunen.

Ny måde
Ændringen vil betyde, at der hyldes idrætsudøvere på en helt ny måde end tidligere.

- Ved at ændre lidt på konceptet tilgodeser vi nemlig både børn og voksne, lyder det fra Uju Petersen.

Sermersooq skriver, at ændringen af idrætsdagen blev godkendt af et flertal i Økonomiudvalget i kommunen.

Læs: Jens-Frederik Nielsen kåret til årets idrætsmand i Nuuk

Powered by Labrador CMS