boksestævne i Island

Seks boksere klar til stævne i Island

Bokseklubben Fight Club Nanoq i Nuuk sender seks boksere til Island. Bokserne skal bokse mod erfarne boksere, siger træneren

Arkivfoto fra et boksestævne i Nuuk
Offentliggjort

Der venter spændende boksekampe lørdag den 21. februar i Island i byen Akranes.

Bokseklubben fra Nuuk, Fight Club Nanoq, stiller op med seks boksere. Ifølge træneren i bokseklubben, Peter Siegstad Abelsen, bliver kampene hårde, da alle skal bokse mod erfarne boksere.

- Boksekampene bliver hårdere end tidligere. Jeg har givet mine boksere en udfordring. Men jeg forventer selvfølgeligt, at de vinder kampene, men det kan være, at nogle af dem taber, siger Peter Siegstad Abelsen til Sermitsiaq.AG.

Læs: Sådan endte boksekampene

Læs: Og de boksede

De seks boksere er Aninnguaq Eigaard, Ikitannguaq Jensen, Jakob Jessen, Jakob Møller, Angulluk Thomassen samt Suulut Geisler fra Ilulissat.

- Vi er klar til stævnet i Island. Bokserne har trænet flittigt de seneste to måneder, og de glæder sig til kampene. Vi er fortrøstningsfulde forud for kampene, siger Peter Siegstad Abelsen.

Bokserne fra Fight Club Nanoq rejser til Island torsdag i næste uge.

Powered by Labrador CMS