Sejr

Sejr til Grønland

Fodboldlandsholdet vandt torsdag aften 2-0 i Odense

Sejr til fodboldlandsholdet i den anden kamp
René Olsen
Sejr til fodboldlandsholdet i den anden kamp Knud Fl. LarsenRené Olsen Knud Fl. LarsenSejr til fodboldlandsholdet i den anden kamp Knud Fl. LarsenRené Olsen Knud Fl. LarsenSejr til fodboldlandsholdet i den anden kamp Knud Fl. LarsenRené Olsen Knud Fl. Larsen

Det blev grønlandsk sejr i fodboldlandsholdets anden kamp under træningsopholdet i Danmark inden truppen den 9. juli rejser til Bermuda for at deltage i Island Games.

Modstanderen, den tidligere topklub Odense KFUM, der netop er rykket op i Serie 1 var en overkommelig modstander for det grønlandske mandskab.

De første 10 minutter af kampen var meget lige, hvorefter Grønland satte sig mere og mere på kampen. Efter godt et kvarters spil bragte Minik Stephensen Grønland på sejrskurs med en scoring til 1-0. Blot tre minutter senere kom Nukannguaq Zeeb også på måltavlen. En scoring direkte på hjørnespark bragte Grønland på 2-0.

Selv om der var flere situationer i 2. halvleg, hvor hjemmeholdet Odense KFUM var presset, blev der ikke scoret yderligere.

Tilfredse landstrænere
De to landstrænere René Olsen og Tekle Ghebrelul var meget tilfredse med landsholdets spil.

- Selv om vi går lidt ned i tempo i 2. halvleg og spiller for langsomt, synes jeg, at vi får spillet til at køre fornuftigt var landstræner René Olsens kommentar til Sermitsiaq.AG umiddelbart efter kampen og René Olsen fortsatte:

- Vi har allerede nu fået rettet spillet fornuftigt til. Især defensivt spiller vi en solid kamp. Vi spiller os også til flere store chancer, som skulle have været udnyttet bedre.
Grønlandsk islæt på Odense KFUM
I dagens anledning var det Odense KFUMs grønlandske spiller Poul Thomas Kuko, der bar anførerbindet. Poul Thomas Kuko, der er under uddannelse i Odense, har tidligere spillet i B67 og spiller på landstræner Tekle Ghebreluls anbefalinger nu i Odense KFUM.

Poul Thomas Kuko synes, at landsholdet spillede en fin kamp og var en god modstander. Til Sermitsiaq.AG sagde Poul Thomas Kuko blandt andet:

- Det er dog tydeligt, at spillerne ikke har spillet så mange kampe sammen, så med mere træning mod gode modstandere, kan sammenspillet blive meget bedre. Jeg ved, hvor meget jeg selv har udviklet mig ved at spille i Odense KFUM, hvor vi spiller hårde kampe hver weekend.

Powered by Labrador CMS