dansk håndbold

Se billeder: Igen flotte grønlandske præstationer

I et nyt drama fortsatte GOG søndag eftermiddag holdets imponerende sejrsstime

Minik Dahl Høegh, Jakob Larsen og Akutaaneq Kreutzmann efter endnu en flot indsats
Minik Dahl Høegh skyder gennem Team Tvis Holstebros forsvarsmur
Akutaaneq Kreutzmann med nummer 17
Minik Dahl Høegh appellerer højlydt til dommeren
Akutaaneq Kreutzmann med nummer 17 Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh appellerer højlydt til dommeren Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh, Jakob Larsen og Akutaaneq Kreutzmann efter endnu en flot indsats Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh skyder gennem Team Tvis Holstebros forsvarsmur Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann med nummer 17 Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh appellerer højlydt til dommeren Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh, Jakob Larsen og Akutaaneq Kreutzmann efter endnu en flot indsats Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh skyder gennem Team Tvis Holstebros forsvarsmur Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

Med et sejrsmål 30 sekunder før dommernes slutfløjt blev det søndag eftermiddag til endnu en fornem sejr til GOG. Igen spillede både Minik Dahl Høegh og Akutaaneq Kreutzmann op til deres allerbedste og på sidelinjen dirigerede Jakob Larsen med sikker hånd sine spillere. Og så kunne holdet for syvende kamp i træk gå fra banen uden nederlag.

På hjemmebanen i Holstebro var Team Tvis Holstebro inden kampen storfavoritter til at bryde GOGs imponerende sejrsstime. Selv om hjemmeholdet flere gange var ved at trække fra fynboerne fik de aldrig slået det nødvendige hul. Hver gang fik GOG kæmpet sig tilbage og som i GOGs foregående kampe måtte spillere og tilskuere igennem et sandt drama til sidst og også som i de foregående kampe med Minik Dahl Høegh og Akutaaneq Kreutzmann med mange flotte aktioner og med mange meget vigtige og flotte mål.

Gyserafslutning
Team Tvis Holstebro er ved stillingen 21-19 foran for sidste gang. Med 11 minutter tilbage af kampen og med holdets tredje scoring i træk uden at Team Tvis Holstebro kan svare igen kommer GOG foran 21-22. Akutaaneq Kreutzmann 24-25. Minik Dahl Høegh 25-26. De sidste fire minutter bliver næsten for spændende. Udvisninger. Flere boldtab. Straffekast. Søren Haagen i GOG målet finder de sidste store redninger frem. På bænken forsøger de to trænere,hjemmeholdets Klaus Bruun Jørgensen og GOGs Jakob Larsen, alt for at sikre deres hold sejren. Med 30 sekunder tilbage kommer GOG i front 26-27 og den stilling holder de gulblusede fynboer i de sidste meget hektiske sekunder.

Der var naturligvis stor glæde hos de sejrende og meget trætte GOG spillere.

- Jeg er helt færdig ikke mindst mentalt var noget af det, som GOGs topscorer med seks mål Minik Dahl Høegh sagde til Sermitsiaq.AG efter kampen. Akutaaneq Kreutzmann fortsætter med at imponere og scorede fem mål.

- Det var i begyndelsen af kampen rigtig svært. De dækkede godt op. Heldigvis bliver der mere og mere plads, så jeg kan komme på skudhold.

Håndboldpause
Grundet verdensmesterskaberne i Qatar er der pause i Håndboldligaen i hele januar måned. Spillerne kan få en meget velfortjent håndboldpause på et par uger. Akutaaneq Kreutzmann benytter fridagene til at rejse hjem til Grønland og fejre nytår sammen med familien. Efter de imponerende sejre i de sidste kampe er GOG nu kravlet op som nummer syv i tabellen.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS