håndbold

Se billeder: Herrehåndboldlandsholdet på hårdt arbejde

Landsholdet tabte 39 - 21 i Malmö til HK Malmö fra den bedste svenske række

Akutaaneq Kreutzmann forsøger at komme på skudhold
Eqalunnguaq Kristiansen med en afslutning fra stregen
Isak Olsen med endnu en redning
Landstræner Niels Møller med en timeout
Den grønlandske bænk
Dejligt at få håndboldskoene af
Landstræner Niels Møller med en timeout Knud Fl. LarsenDen grønlandske bænk Knud Fl. LarsenDejligt at få håndboldskoene af Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann forsøger at komme på skudhold Knud Fl. LarsenEqalunnguaq Kristiansen med en afslutning fra stregen Knud Fl. LarsenIsak Olsen med endnu en redning Knud Fl. LarsenLandstræner Niels Møller med en timeout Knud Fl. LarsenDen grønlandske bænk Knud Fl. LarsenDejligt at få håndboldskoene af Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann forsøger at komme på skudhold Knud Fl. LarsenEqalunnguaq Kristiansen med en afslutning fra stregen Knud Fl. LarsenIsak Olsen med endnu en redning Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

Det grønlandske landshold kom på hårdt arbejde lørdag eftermiddag i Malmö. Kampen fandt sted i den traditionsrige Baltiska Hallen i byen, hvor der gennem 50 år har været spillet håndbold.

Til de store kampe er der plads til 4.000 tilskuere. HK Malmö ligger aktuelt nummer seks i Eliteserien, som den bedste række hedder i Sverige.

Klassisk svensk hold
HK Malmö er et typisk klassisk godt svensk hold. Fysisk stærke spillere. Et disciplineret mandskab. Godt organiseret og selvfølgelig med et stærkt forsvar foran en god målmand. En af holdets helt store profiler er målmanden Dan Boytler, der har spillet 71 landskampe for Sverige.

Grønland var overmatchet
Et nederlag på hele 39-21 efter 21-14 ved halvleg fortæller, at det var stor forskel på de to hold. Landstræner Niels Møller var da heller ikke i tvivl, da Sermitsiaq.AG spurgte ind til årsagerne til de to nederlag under træningssamlingen. Først til 35-24 til Nordsjælland Håndbold og så 39-21 til HK Malmö.

Stort arbejde forude
- Vi har stadigvæk et stort arbejde, der skal gøres. Vi har mange unge spillere uden den store rutine i truppen. De rutinerede kræfter Minik Dahl Høegh og Akutaaneq Kreutzmann bar tydeligt præg af, at Håndboldligaen i Danmark ligger stille. Det meste af kampen mod Nordsjælland var heldigvis OK. Mod HK Malmö var vi tydeligt overmatchet. Vi kunne ikke fysisk være med. Så, som det er sagt mange gange: Det er noget, der skal arbejdes målrettet med, understreger landstræneren.

Trænes meget
- Vi har under træningssamlingen haft en god dialog og spillerne ved, at der skal trænes meget. De unge spillere har nu på egen krop mærket, hvordan det er at spille mod et klassemandskab. De har fået en fornemmelse for, hvordan det kan blive at spille kvalifikation til De Panamerikanske Mesterskaber i Alabama i USA. En kvalifikation, som finder sted om kun to måneder, tilføjer Niels Møller.

De grønlandske målscorere i Malmö

  • Minik Dahl Høegh 5
  • Aqqalu Ingemann 5
  • Nuka Heilmann 4
  • Akutaaneq Kreutzmann 4
  • Eqalunnguaq Kristiansen 1
  • Lars Ole Lyberth 1
  • Miki Johnsen 1

Vandt den sidste kamp
Søndag eftermiddag fik Grønland den anden sejr under træningssamlingen i Danmark.

I Hillerød blev det 27 - 24 efter 17 - 8 ved pausen over det lokale 3. divisionshold.

Se billeder i bunden af denne artikel. Billederne er alle fra opgøret fredag eftermiddag i Helsinge mod Nordsjælland Håndbold

Powered by Labrador CMS