dansk håndbold

Se billeder: GOG i endnu et drama

Der er efterhånden garanti for topunderholdning, når GOG spiller

Minik Dahl Høegh forsøger at stoppe Simon Kristiansen - i baggrunden Akutaanaq Kreutzmann
Akutaaneq Kreutzmann følger bolden i mål
Minik Dahl Høegh er utilfreds med en dommerkendelse
Jakob Larsen: Tak for støtten publikum
Minik Dahl Høegh er utilfreds med en dommerkendelse Foto: Knud Fl. LarsenJakob Larsen: Tak for støtten publikum Foto: Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh forsøger at stoppe Simon Kristiansen - i baggrunden Akutaanaq Kreutzmann Foto: Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann følger bolden i mål Foto: Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh er utilfreds med en dommerkendelse Foto: Knud Fl. LarsenJakob Larsen: Tak for støtten publikum Foto: Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh forsøger at stoppe Simon Kristiansen - i baggrunden Akutaanaq Kreutzmann Foto: Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann følger bolden i mål Foto: Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

De sidste fire kampe har givet fire sejre og otte point til GOG. Det var derfor et GOG-mandskab fyldt med selvtillid, som løb på banen mod SønderjyskE. De to hold plejer at spille nogle meget tætte opgør. Det gjorde de også onsdag aften i GOG Arena.

Der var kun spillet 43 sekunder, da dommerne sendte den første spiller ud i to minutter. I et hæsblæsende tempo bølgede angrebene frem og tilbage. Der var store målmandsredninger. GOGs Søren Haagen snuppede blandt andet to straffekast. I de to holds forsvar drabelige dueller. GOGs træner Jakob Larsen sagde inden kampen til de mange spisende sponsorer, at han regnede med, at det ville blive et målfattigt og meget lige opgør. Det kom til at holde stik. 1. halvleg sluttede med et lille overtag til SønderjyskE. 11-13.

2. halvleg
Som 1. halvleg en hurtig udvisning. 23 sekunder spillet og SønderjyskE måtte spille med en mand i undertal de næste to minutter. Minik Dahl brændte et straffekast. Akutaaneq Kreutzmann reducerede til 13-14 og GOG var igen med. Så længe det varede. GOGs forsvar sejlede lidt i en periode og i angrebet havde Minik Dahl Høegh problemer med at få sit spil til at hænge sammen. Så pludselig var SønderjyskE midt i halvlegen i front med fire 17-21. Nogle fornuftige udskiftninger og to mål af unge Frederik Clausen, som normalt kun spiller i forsvaret bragte igen spænding i kampen. GOG Arena kogte. De godt 1300 publikummer måtte op at stå. Der måtte komme endnu en gyserafslutning i GOG Arena. Og det kom der.

Grønlandsk på godt og ondt
Der var fuld tænding på kampen. Advarsel til træner Jakob Larsen. Minik Dahl Høegh smider bolden væk. Akutaaneq Kreutzmann brænder. Frederik Clausen med sin tredje scoring 23-24. Et minut og 10 sekunder tilbage af kampen. SønderjyskE brænder. Stadig 23-24. Akutaaneq Kreutzmann skyder i opdækningen. SønderjyskE mister bolden i det efterfølgende angreb. Med blot 13 sekunder tilbage udligner GOG og da så SønderjyskE ikke får scoret, løber tiden ud og dramaet ender 24-24.

Akutaaneq Kreutzmann scorede tre mål og Minik Dahl Høegh to.

Træner Jakob Larsen var ikke utilfreds med det uafgjorte resultat:

- Det kunne i de hektiske sidste minutter være gået begge veje. Når man er bagefter med fire med 15 minutter tilbage er uafgjort mere end godkendt.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS