sport
Se billeder fra lørdagens langrendsturnering i Nuuk
Lørdag blev der afholdt langrendsløbet Nuna Advokater NSP-Cup i Nuuk
Tredje og sidste afdeling af Nuna Advokater NSP-Cup i langrend blev afviklet i klassisk stil lørdag 16. januar med start og mål fra badesøen Annersuaq, da området ved Ravnebakken ikke var til langrend blandt andet på grund af brud på vandrør.
Det til trods stillede 57 løbere alligevel til start på den kun 1,3 kilometer løjpe og med temperaturer omkring frysepunktet, hvilket gjorde, at hverken glid eller fæste blev særlig godt.
Dagens løb blev igen vundet af Martin Møller hos herrerne, mens Uiloq Slettemark tog sig af sejren hos damerne.
Arrangørerne havde håbet at kunne taget nyt tidtagningsudstyr i brug, men det skete desværre ikke. Derudover var der ærgelse over, at sneen i Nuuk stadig lader vente på sig, som billederne herunder også fortæller.
Næste løb er samtidig starten på Inuplan Cup, og skal løbes i fristil.