golf
Se billeder: Berømt håndboldspiller spiller golf
26-årige Akutaaneq Kreutzmann har kastet sin kærlighed på golfen som en måde at slappe af mellem håndboldkampene.
- Det er ikke hver dag Nuuk Golfklub får besøg af en grønlandsk professionel håndboldspiller, skriver golkfklubben på sin Facebookside.
Akutaaneq Kreutzmann skiftede for nylig klub fra den sydfynske klub GOG til Ribe/Esbjerg HH.
- Når vi har trænet og spillet i den bedste danske håndboldliga, er vi mange klubkammerater, som bruger golfspillet til at slappe af, siger Akutaaneq Kreutzmann ifølge Nuuk Golfklub.
Han begyndte at spille golf for et år siden sammen med flere GOG-spillere:
- Vi bruger masser af tid og kræfter på at træne før en vigtig kamp. Derfor er det godt at spille golf til en afveksling efter en hård kamp. Og til min store overraskelse er jeg begyndt, at holde rigtig meget af at spille golf.
Og der er ros fra golfklubben til den professionelle håndboldspiller, selv om det ikke var Akutaaneq, der løb med sejren.
- Golfbanerne i Danmark er nemmere at spille på end her i Nuuk, synes jeg. Men jeg lover jer, at til næste år er jeg bedre til at spille golf og kommer tilbage her og viser jer det og vinde over jer. Og det glæder jeg mig allerede til, lover håndboldspilleren de rutinerede Nuuk-golfspillere.
Se billeder herunder.