slutspil i dansk håndbold

Se billeder: 11 grønlandske mål ikke nok

Akutaaneq Kreutzmann var GOGs bedste og topscorer med seks mål i torsdagens nederlag til Aalborg Håndbold. Minik Dahl Høegh scorede fem mål

Akutaaneq Kreutzmann på vej med et mål
Aalborgs Simon Hald med nummer 11 forsøger at overliste GOGs forsvarsmur
Minik Dahl Høegh med et godt tag i modstanderen
Akutaaneq Kreutzmann med endnu en aktion
Minik Dahl Høegh forsøger at finde vej gennem Aalborgs forsvar
Minik Dahl Høegh med et godt tag i modstanderen Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann med endnu en aktion Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh forsøger at finde vej gennem Aalborgs forsvar Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann på vej med et mål Knud Fl. LarsenAalborgs Simon Hald med nummer 11 forsøger at overliste GOGs forsvarsmur Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh med et godt tag i modstanderen Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann med endnu en aktion Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh forsøger at finde vej gennem Aalborgs forsvar Knud Fl. LarsenAkutaaneq Kreutzmann på vej med et mål Knud Fl. LarsenAalborgs Simon Hald med nummer 11 forsøger at overliste GOGs forsvarsmur Knud Fl. LarsenMinik Dahl Høegh med et godt tag i modstanderen Knud Fl. Larsen
Offentliggjort

25-31 stod der på måltavlen i GOG Arena, da de to dommere fløjtede den første kamp af i slutspilspulje mellem hjemmeholdet GOG og Aalborg Håndbold.

Et nederlag på seks mål var ikke, hvad man i GOG-lejren havde drømt om, da holdet løb på banen i en total udsolgt GOG Arena med næsten 1800 tilskuere på lægterne og med mange tusinder hjemme i stuerne foran tv-skærmene.

Efter en noget miserabel start på kampen, hvor fynboerne kom bagefter 0-3 i de første minutter begyndte det at ligne endnu et meget tæt opgør, efterhånden som minutterne tikkede afsted. 4-5, 8-8, 11-13 og endelig 13-14, da spillerne gik til pause.

2. halvleg
Publikum og spillere havde regnet med endnu 30 meget lige minutter, da de to hold begyndte på 2. halvleg. Sådan kom det dog desværre for GOG med det grønlandske trekløver Minik Dahl Høegh og Akutaaneq Kreutzmann på de to back pladser og på bænken cheftræner Jakob Larsen dog langt fra til at gå.

Aalborgs cheftræner den tidligere landsholdsspiller Jesper Jensen havde benyttet pausen til at skifte målmand. Ind kom den norske landsholdsmålmand Ole Erevik og så var det slut med jævnbyrdigheden.

Ole Erevik diskede op med en redningsprocent på omkring 50 og da samtidig GOG havde store problemer i forsvaret med at holde Aalborgs fysisk meget stærke spillere, skulle det gå galt. Og det gjorde det. Midt i halvlegen var GOG bagud med både fem og seks mål.

I GOG-lejren forsøgte man med alle midler at vende slagets gang. Det lykkedes ikke. Overmagten var for stor. Aalborg spillerne kunne sætte sig ud i bussen og påbegynde den lange tur hjem til Aalborg med en sikker viden om, at holdet var kommet optimalt fra start i slutspilspuljen.

Akutaaneq Kreutzmann spillede en stor kamp og var GOGs bedste spiller. Seks mål blev det til. Mange flotte aktioner i begge ender af banen. Akutaaneq Kreutzmann, der har kontraktudløb efter sæsonen, er i dialog med GOG om en forlængelse og fik gjort god reklame for sig selv. Minik Dahl Høegh scorede fem mål.

Ikke den start GOG havde håbet på
For cheftræner Jakob Larsen og GOG-spillerne var det en noget bitter pille at sluge, at GOG skulle begynde med et nederlag.

- Vi tabte til et på dagen bedre mandskab. Deres målmand Ole Erevik fik vi aldrig skudt hul på. Vores forsvar er ikke godt nok og kan ikke holde Aalborgs angribere og i målet har vi alt for få redninger, sagde Jakob Larsen til Sermitsiaq.AG efter kampen.

Og Jakob Larsen fortsætter:

- Vi har heldigvis nogle dage, inden vi 2. påskedag på udebane skal op mod Bjerringbro-Silkeborg i endnu en tv-kamp. Der er flere ting, som vi skal have rettet til. Heldigvis er der stadigvæk 10 point at spille om, inden de to semifinalehold fra vores pulje er fundet.

For tophåndboldspillere bliver der ikke meget påske. GOG-spillerne skal træne både lørdag og søndag, inden spillerbussen mandag kører til Silkeborg.

Se billeder under denne tekst

Powered by Labrador CMS