samarbejdsaftale

Samarbejdsaftale skal skabe idrætsmuligheder

Grønlands Idrætsforbund og Kommune Kujalleq har indgået et samarbejde om at skabe flere muligheder for at løfte alle i samfundet ind i et liv med sundhed og idræt

Grønlands Idrætsforbund og Kommune Kujalleq har indgået et samarbejde om at skabe flere muligheder for at løfte alle i samfundet ind i et liv med sundhed og idræt. Arkivfoto
Offentliggjort

Kommune Kujalleq og Grønlands Idrætsforbund indgår samarbejde for at styrke kommunens udvikling i idræt.

- Denne samarbejdsaftale betyder, at idrætten – så at sige – er på rette vej. Den er med til at skabe en fortsat idrætsmæssig udvikling, hvor fokus er på at løfte i flok og indgå brede samarbejder, siger GIFs formand, Nuka Kleemann i en pressemeddelelse.

Sundhed i daginstitutioner og folkeskoler er ligeledes et område, hvor der skal samarbejdes om at styrke idrætstimerne og skabe mere bevægelse og fysisk aktivitet i folkeskolen samt understøtte ny læring og kompetenceløft.

Rige muligheder
- Det er vigtigt for hele landets sportslige udvikling at få alle med; både i de forskellige samarbejder, men også i det daglige idrætsliv. Derfor er det rigtig godt og betydningsfuldt, at Kommune Kujalleq gerne vil være med i dette arbejde, fremhæver Nuka Kleemann.

Borgmester i Kommune Kujalleq, Jørgen Wæver Johansen, er glad for, at borgerne i kommunen nu får 'rige muligheder for for at udfolde sig på idrætsområdet'

- Og med så kompetent aftalepartner som GIF, er jeg sikker på, at folkesundheden generelt vil blive løftet op, ligesom jeg er sikker på, at arbejdet med at optimere faciliteterne vil komme alle borgerne til gavn, derfor ser jeg frem til implementeringen af aftalens elementer, lyder det fra Jørgen Wæver Johansen.

GIF indgik en samarbejdsaftale med Kommuneqarfik Sermersooq i slutningen af 2016.

Powered by Labrador CMS