Så blev det endelig skivejr

Langrendsklubben NSP gennemførte første cupløb søndag den 17. januar. Se skiresultater fra Aasiaat, Sisimiut og Nuuk.

Græsset kiggede frem flere steder, da NSP gennemførte årets første cup-løb søndag den 17. januar. Foto: Leiff Josefsen
Offentliggjort

Et par lag sne mere, så havde det været tæt på at være perfekt skivejr, da NSP gennemførte første cup. Herrerne løb 12 kilometer i fristil, hvor Poul Petersen vandt i tiden 39,04 minutter foran Frederik Lundblad, der gennemførte løbet i tiden 41,12 minutter. Stig Brahe Sørensen havde tredjebedste tid, da han han havde brugt 43,12 minutter på ruten.

Dameseniorerne løb 8 kilometer, hvor vinderen blev Marianne Magnussen i tiden 31,26 minutter foran Lisa Christiansen, der havde brugt 35,11 minutter på ruten. Najaaraq Mørch blev nummer tre i tiden 35,53 minutter.

DOWNLOAD: NSP Cup resultat 17. januar

Aasiaat
Der var også konkurrence i Aasiaat lørdag den 16. januar i EMJ Cup, hvor herreseniorerne løb 10 kilometer i klassisk stil. Der vandt veteranen Hans Rafaelsen vandt i tiden 34,39 minutter foran Thomas Jeremiassen, der var over 4 minutter langsommere i tiden 38,47 minutter. Mati Storch blev nummer tre i tiden 41,56 minutter.

Dameseniorerne løb 5 kilometer i klassisk stil, hvor Arnatsiaq Rosing vandt i tiden 20,33 minutter foran Andrie Sørensen, der gennemførte i tiden 20,37 minutter, mens veteranen Karen Mina Classen havde brugt 22,46 minutter.

Men det var bemærkelsesværdigt at dagens hurtigste tid blev præsteret af den kommende deltager i Arctic Winter Games Ajaaja Sandgreen, der hos ældre juniorer gennemførte 5 kilometerløbet i tiden 20,29 minutter - 4 sekunder hurtigere end Arnatsiaq Rosing.

DOWNLOAD: Resultater: EMJ Cup Aasiaat 16. januar 2010

Der blev også gennemført konkurrencer i Sisimut, hvor den lokaleklub SSP havde combi på programmet lørdag. Det er en disciplin, hvor deltagerne skifter ski og teknik midtvejs. Herreseniorerne løb 2 gange 5 kilometer, hvor vinderen blev Hans Lars Olsen i en samlet tid på 39,32 minutter, mens Poul Leander havde brugt 48,38 minutter.

DOWNLOAD: SSP Cup

Powered by Labrador CMS