Pipaluk havde det meget svært
Den grønlandske langrendsløber sluttede som nummer 76 og sidst på 5 kilometer fri ved junior-VM i Tjekkiet
Pipaluk Kristensen fik endnu en svær oplevelse på løjpen ved junior-VM i Liberec i Tjekkiet. I sprinten gik det knap så godt. Her sluttede hun som nummer 68 – og sidst. I går løb hun så 5 kilometer i fri stil.
Det gik ikke bedre. Pipaluk Kristensen fra ASP i Aasiaat sluttede som nummer 76 og sidst. Hun løb i tiden 17 minutter 21 sekunder, og var 1 minut 14 sekunder efter Petya Stoycheva fra Bulgarien, som sluttede næstsidst. Vinder af løbet blev Victoria Carl fra Tyskland i tiden 12 minutter 36 sekunder.
Det har været et par vanskelige opgave Pipaluk Kristensen har været ude i. Der er dog ingen tvivl om, at det har være lærerigt at deltage, og at hun helt sikkert har taget noget international erfaring med hjem i bagagen. I dag torsdag løber Karl-Peter Kristensen 15 kilometer i fri stil ved U23-VM som holdes samme sted som juniorerne.